Flere ulvesikrede hegn, nemmere mulighed for at regulere, altså skyde problemulve, men også bedre viden om ulve. Det er regeringens ambitioner på ulveområdet, men der bliver ikke sat tal på, hvor mange ulve, der maksimalt må være endnu.

Det fortalte trepartsminister Jeppe Bruus på et pressemøde i Oksbøl forleden. Det kommer i halen på, at mængden af ulve har nået sit højeste niveau i nyere tid – både i Europa og i Danmark. Derfor er der brug for at opprioritere forvaltningen til den nye situation, hvor der er kommet flere ulve, mener ministeren.

- Vi har fået flere ulve, og det skaber utryghed. Jeg er optaget af, at vores prioritering og forvaltning af området skal følge med den nye virkelighed V.i udvider definitionen af problemulv, så det bliver muligt at regulere ulve, der bryder bortskræmning i byerne eller et ulvesikret hegn, lød det fra Jeppe Bruus, der tillige oplyste, at man vil nedsætte frivillige såkaldte ulveværnsgrupper.

- Vi skal indrette os på, at ulven er her – og skal have lov til at leve i fred i skoven – men samtidig håndtere situationen bedre, når ulven kommer tæt på boligområder, lød det fra trepartsministeren.

Med handlingsplanen får fåreavlere og andre med husdyr bedre muligheder for at beskytte deres dyr. Der nedsættes en hurtigarbejdende minitrepart, hvor repræsentanter fra Vildtforvaltningsrådet med flere skal komme med anbefalinger løbende og inden sommer.

- Vi skal sammen med husdyrholderne og myndighederne finde løsninger, der fungerer i hverdagen i forhold til ulvesikrede hegn og kompensation. Med handlingsplanen skaber vi en ny praksis på ulveområdet, der vil gøre en konkret forskel for borgerne og dem, der har husdyr i områder, hvor der er ulve. Jeg kommer til at følge udrulningen af handlingsplanen tæt, fastslog Jeppe Bruus.

Men med planen ændres definitionen af, hvad en problemulv er. Således fremgår det af planen, at definitionen ændres, så der er bedre mulighed for at regulere ulve, der angreber bag ulvesikrede hegn. Ulve, der angriber husdyr trods relevante og rimelige afværgefooranstaltninger, defineres fremover som problemulve, og kan dermed reguleres. Der er aldrig tidligere blevet reguleret problemulve i Danmark.

Pr. 19. december 2024 havde Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) meddelt 54 tilsagn om kompensation i sager om formodede ulveangreb på husdyr, mens flere sager for 2024 fortsat behandles. Dermed er niveaet for dokumenterede ulveangreb i Danmark på det nogenlunde samme niveau, som det var i 2023, hvor der blev givet erstatning i 57 sager om ulveangreb på husdyr i Jylland.

Bruus ulveplan

Ulvehandlingsplanen indeholder seks indsatsområder:

  • Bedre muligheder for at regulere ulve, der færdes i byområder
  • Frivillige ulveværnsgrupper skal skræmme ulve væk fra byer
  • Styrket information til borgere i områder med ulve
  • Bedre muligheder for at regulere ulve, der angriber husdyr bag ulvesikre hegn
  • Minitrepart skal rådgive om bedre beskyttelse af husdyr mod ulveangreb
  • Bedre juridiske rammer for regulering af ulvebestanden

Handlingsplanen forudsætter, at der prioriteres flere midler til området. Regeringen har derfor samlet over 2025 og 2026 afsat 15 millioner kroner og tilføjet 8,5 millioner kroner ved omprioriteringer.