Danmark er et landbrugsland

Fødevareminister Jacob Jensen gæstede forleden Centrovice til den årlige generalforsamling.

Forleden var 230 tilmeldte til generalforsamling for L&F Centrovice i Vissenbjerg. Det var den største tilslutning i mange år, hvilket måske kan tilskrives, at minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V) kiggede forbi og blandt andet understregede, at Danmark er et landbrugsland.

- Vi kan noget i Danmark. Danmark er et landbrugsland og det skal det blive ved med at være.

- Landbruget skal udvikles – ikke afvikles. Og jeg vil gøre mit yderste til, at vi kan få et bæredygtigt erhverv. Både miljø og klimamæssigt men så sandelig også økonomisk, sagde han og garanterede, at han i årene der kommer, vil sikre dansk landbrug på bedst mulige måde.

- Det tror jeg, vi gør ved at samarbejde, ved at tænke nyt og ved at gøre tingene grønnere - løbende. Og så skal vi have set regler og regneark efter i sømmene.

- Det ligger mig meget på sinde at give et landbrug videre, der både er stærkt miljø- og klimamæssigt, men også økonomisk.

Uforståelige regler

Ministeren fremhævede tre ting, han vil fokusere ekstra på den kommende tid: Regler og bureaukrati, implementeringen af landbrugsaftalen og CO2-afgift.

- Jeg har kunne læse i LandbrugFyn, at I har nogle eksempler med til mig omkring oplevelser af regler, der for jer virker uforståelige. Det er en af mine mærkesager, at gøre det lettere, at bedrive det gode landmandskab. Dermed ikke sagt, at vi skal til at slække på vores ambitioner i forhold til miljø, klima, dyrevelfærd eller kvalitet, men fordi, det skal være lettere at få de effekter frem, som vi gerne vil og ikke lade os bremse af unødigt bureaukrati og komplicerede regler.

- Det betyder, at vi skal have fundet en bedre balance i regnearkene, så ny og grøn udvikling netop ikke bliver bøvlet, men at det netop er en mulighed, man kan arbejde konstruktivt med.

Fokus på modsatrettede regler

Ministeren påpegede, at reglerne blev indført med et formål.

- Så vi skal selvfølgelig tænke os om, så vi ikke går på kompromis med den gode kvalitet, som dansk landbrug også fortsat skal være kendt for. Men når jeg møder eksempler på, at landmænd gerne vil udtage lavbundsjorde, fordi det er godt for klimaindsatsen, men at det kompliceres, fordi det er blevet §3 areal, og man dermed ikke kan få den støtte, man ellers ville kunne have fået, ja så er det to modsatrettede regler, som konflikter i forhold til det, vi gerne vil.

Forlænger frist

Ministeren fremhævede ligeledes, at der skal være it-systemer, der understøtter de administrative krav, indberetninger mv., der bliver stillet erhvervet i udsigt og understregede i den ombæring, at fristen for hvornår EU-ansøgningsskemaer skal være indberettet forlænges til den 28. april – netop med baggrund i bøvl med systemet.

- Går it-systemet ned undervejs, skal det jo ikke komme landmanden eller konsulenterne til skade. It-systemet er jo til for at servicere, fastslog Jacob Jensen.

Landbrugsaftalen skal ud at virke

Landbrugsaftalen skal ud at virke så hurtigt, som de forskellige elementer kan komme det.

- Noget er let, andet er kompliceret. Men Landbrugsaftalen repræsenterer en bred politisk retning for dansk landbrug, så den skal ud at virke, fastslog ministeren.

- Vi har fået en ny regering, der arbejder hen over midten og har et flertal. Derfor er der grobund for, at det her, det kan blive stabilt og holdbart.

Særligt fokus på yngre landmænd

- I regeringen anerkender vi, at landbruget er pionere i den grønne omstilling, og løser problemerne gennem nytænkning og innovation.

- Jeg har allerede set, hvordan landmænd – og især de yngre landmænd - benytter teknologiske løsninger til at kunne gøre tingene smartere end hidtil. Jeg har derfor et særligt fokus på den yngre generation af landmænd.

Ministeren fremhævede den stadig stigende tilslutning til landbrugsskolerne og understregede, at det må betyde, at de unge gerne vil arbejde med dyr og planter.

- Det skal vi hjælpe dem til, at de også kan få lov til fremadrettet.

Vi kommer ikke uden om en CO2-gift

- Jeg forstår godt, hvis der er flere af jer, der er bekymrede for en kommende CO2-afgift. For det at producere fødevarer, udleder jo CO2. Det er et biologisk uundgåeligt faktum.

- Der skal mange forskellige løsninger til, at vi kommer i mål med at få sænket landbrugets klimaaftryk med det, som vi politisk har aftalt.

Ministeren understregede, at en CO2-afgift vil være et af de redskaber, der vil blive taget i anvendelse.

- Men det skal være en balanceret afgift og en klog måde at implementere det på.

Afgiftskroner bliver i erhvervet

- Det er vigtigt for mig at sige, at en CO2 afgift ikke må forringe landbrugets konkurrenceevne, at det ikke må betyde, at der sendes arbejde ud af landet, og at de midler, der bliver hentet ind, bliver krone til krone i erhvervet.

- Det betyder, at de her midler, de kan faktisk bruges positivt til at få investeret i nogle af de teknologier, der kan bringe landbruget endnu videre end ellers.

Hvordan, vidste ministeren endnu ikke, men han understregede, at det står i regeringsgrundlaget, at pengene skal tilbage.

- Jeg lover jer, at jeg vil stirre stift på den sætning, hvor det står, at pengene skal tilbage.

Læs også