20.000 hektar lavbundsjord klar til udtagning: - Det går for langsomt

Da Klimarådet kom med sin statusrapport for den grønne omstilling i starten af 2023, blev der blandt andet peget fingre ad landbrugets klimaindsats – eller mangel på samme, ifølge flere politikere. 

- Ja, det går for langsomt med at få udtaget lavbundsjorde

Jacob Jensen (V), fødevareminister - på samrådet

For det går ikke stærkt nok med klimaindsatsen i erhvervet, herunder bestræbelserne på at få taget lavbundsjorde ud af drift, noterede Klimarådet i sin rapport. 

Derfor havde SF's Signe Munk og den radikale Samira Nawara torsdag fødevareminister Jacob Jensen (V) i samråd i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget for at komme med sit synspunkt overfor blandt andet indsatsen på lavbundsjordsområdet. 

Og ministeren var enig i, at det ikke går hurtigt nok, pointerede han i sit svar.

- Ja, det går for langsomt med at få udtaget lavbundsjorde, og det er selvfølgelig en væsentlig grund til, at det også er fremhævet direkte i regeringsgrundlaget, at der skal sættes fart under udtagningsindsatsen, sagde Jacob Jensen og fortsatte:

- Vi må selvfølgelig også erkende, at der er en grund til, at tempoet er for lavt. Udtagning af lavbundsjord er svært. Ordningerne bygger på frivillighed. Det kræver involvering af mange forskellige aktører, mange interessenter, og det kan ikke fikses med et snuptag, lød det fra venstreministeren.

Hører »gode ting i høresneglen«

Han noterede sig dog også, at der fortsat er stor tilslutning til indsatsen, og at der faktisk er begyndt at blive arbejdet med væsentlige udtagelser af lavbundsarealer.

- Den seneste statusopgørelse viser, at der er sat gang i udtagning af mere end 20.000 hektar, og der vil her om kort tid komme opdaterede tal, som efter hvad jeg hører i min høresnegl, skulle vise, at vi er i den rigtige retning, omend at vi ikke er i mål endnu, sagde Jacob Jensen. 

Man skal dog passe på med ikke at hvile for meget på laurbærrene, mente han.

- Det er et godt skridt på vejen, men det skal stadig gå hurtigere med at nå i mål med ambition om udtagning af 100.000 hektar lavbundsjord og randarealer. Og som minister vil jeg selvfølgelig gøre mit for, at det bliver lettere som landmand at levere på den grønne omstilling, også når det gælder lavbundsjord, sagde han.

Udvikling, ikke afvikling

Senere på året kommer det såkaldte Svarer-udvalg med sine anbefalinger til, hvordan man kan udforme en CO2-afgift på landbrugets biologiske processer, og ministeren skulle også redegøre for sin holdning til en snarlig vedtagelse af en regulering af landbrugets udledninger. 

Her genbesøgte Jacob Jensen allerede kendte holdninger fra den nuværende regering om at udvikle i stedet for at afvikle landbruget.

- Jeg er enig i, at klimakrisen er tidens største udfordring, og den skal vi tage alvorligt, og den skal vi handle på. Og landbruget skal naturligvis, ligesom andre sektorer, også bidrage til at opfylde klimamålsætningerne, sagde Jacob Jensen og fortsatte:

- Og derfor er det selvfølgelig også helt centralt, at vi holder tempoet oppe, og sikrer, at de tiltag, der er bred politisk opbakning til, kommer ud at virke.

Kan gå hånd i hånd

Og derfor står regeringen og politikerne som helhed overfor en opgave, pegede Jacob Jensen på.

- Den helt store opgave er at vise omverdenen, hvordan klimahandling, velfærd og grønne arbejdspladser kan gå hånd i hånd. Og det er bestemt ikke lige til, når vi skal træde ind på ukendt grund, sagde han og fortsatte:

- Der er et gammelt mundheld, der siger, at man er nødt til at bruge penge for at tjene penge, og derfor ønsker regeringen også at investere yderligere i landbruget. Og det vil så ske ved, at pengene fra afgiften føres tilbage til landbruget, og at en del af den grønne fond bliver brugt på yderligere investeringer i grøn teknologi på landbrugsområdet, sagde Jacob Jensen.