L&F-plan adskiller sig fra Klimarådets

Landbrug & Fødevarers nye klimaplan, Dyrk mulighederne peger ifølge organisationen på, at man med kendte teknologier kan reducere udledningerne af klimagasser med mere end 9 millioner ton i 2030. 

Planen lægger op til, at den nuværende landbrugsproduktion i Danmark bliver fastholdt fordelt på de produktionsformer, vi kender i dag, og at incitamentet for at gøre en klimaindsats i al væsentlighed skal være gulerod fremfor pisk.

Planen  lægger sig i slipstrømmen på den analyse, som forskere fra Aarhus Universitet for nylig udgav, der viste, at landbruget godt kan komme i mål med kendte teknologier. 

Adskiller sig fra Klimarådets plan

Omvendt er der nogle af virkemidler, der er beskrevet i planen, der ikke er blevet kommercialiseret, og som Klimarådet i deres analyse af landbrugets klimaindsats derfor ikke har taget med.

Det gælder blandt andet brugen af Bovaer i kvægbruget, som ifølge analysen vil kunne bidrage med en reduktion i CO2-udledninger på op mod en million tons i 2030.

Klimarådet har heller ikke taget udtagningen af lavbundsjorde med i deres oversigt. Men det tiltag, der allerede er ved at komme i gang, vil ifølge Dyrk mulighederne-planen kunne give en reduktion i CO2-udledningerne på helt op til 2,6 millioner tons. 

Det kræver dog, at der bliver sat turbo på udviklingen. Ifølge tal fra Fødevareministeriet er der lige nu sat gang i udtagning af cirka 30.400 hektar jord. Men målet er, at der skal udtages 100.000 hektar. 

- Potentialet ved udtagning af 100.000 hektar vurderes at være 1,99 - 2,58 mio. tons CO2/år frem mod 2030, forudsat at der er midler nok til at erstatte lodsejere, og jorderne tages helt ud af drift og bliver vådlagte, fremgår det af planen.

- Klimaeffekten af udtagning af kulstofrige jorder afhænger af, hvor mange hektar der reelt kan udtages og vådgøres, samt anvendelsen, næringsstofstatus og særligt vandstandsniveau før og efter udtagning, hedder det videre.

Planen sætter også fokus på potentialet i pyrolyseteknologi, selv om det første storskalaanlæg fortsat er under opbygning. I Dyrk mulighederne bliver det anslået, at pyrolyseteknologien har et potentiale for at sænke udledningerne med op mod 1,26 millioner tons CO2 frem mod 2030, forudsat at der er tilstrækkeligt med midler til at opskalere teknologien, og at der etableres en effektiv incitamentsstruktur. 

- Det lægges her til grund, at der i forbindelse med brug af restfibrene fra biogasproduktionen er en klimaeffekt for produktionen af biokul på 0,7 millioner tons CO2 pr. år i 2030, mens der er en klimaeffekt fra brug af halm, som i dag bruges til energiformål, på 0,7 millioner tons CO2 pr. år i 2030.