Er der noget, som man kan blive enige om i Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet for tiden, så er det udlændingepolitik. Så når det kommer til ønsket om at importere mere udenlandsk arbejdskraft til landbruget, så er begge partiers formænd, Kristian Thulesen Dahl og Mette Frederiksen også rørende enige om, at det ønske kommer de ikke til at indfri.

Det slog de to, der tilsammen repræsenterer 83 mandater i Folketinget, fuldstændigt fast, da de onsdag aften hos Sagro i Billund sammen deltog i et landmandsmøde.

- Det her er en af de ting, som åbenbart ligger og gnaver lidt, kan jeg forstå. Men det kan jeg ikke forstå. Sidst jeg så en opgørelse over udenlandsk arbejdskraft, så viste den, at vi aldrig har haft så meget udenlandsk arbejdskraft, som vi har i øjeblikket, sagde Kristian Thulesen Dahl på mødet.

Ifølge DF-formanden så skal man politisk passe på at åbne op for mere udenlandsk arbejdskraft i en tid, hvor efterspørgslen ellers er stor.

- Vi må jo også regne med, at en del af dem bliver hængende, fordi de finder også ud af, at Danmark er et dejligt land. Det kan jeg også godt lide. Men det betyder også, at den dag, hvor det vender, og vi får lavkonjunktur, der skal vi også kunne få det til at fungere. Derfor bliver vi nødt til at insistere på, at vi løser det (problemet med mangel på arbejdskraft, red.) med dem, som er her. Dem skal vi have i sving, og så skal vi gøre erhvervet mere attraktivt for danskere, sagde Kristian Thulesen Dahl, der påpegede, at det er et problem, at der ikke er nok unge, der søger ind på landbrugsuddannelserne.

 

Begriber ikke nedskæringer

Fra Mette Frederiksen blev problemstillingen om landbrugsuddannelserne også adresseret, når det kommer til manglen på arbejdskraft, som har fået dele af fødevareerhvervet til at kræve mere udenlandsk arbejdskraft til landet.

- Der er en ting i det her, som jeg overhovedet ikke forstår. Når man ved, at dansk landbrug savner arbejdskraft, hvorfor i alverden har man så skåret på landbrugsuddannelserne i de seneste tre år? Jeg kan ikke begribe, at vi i et land, hvor vi skal leve af, at vores unge mennesker bliver dygtigere, og vi mangler arbejdskraft, hvorfor i alverden skærer man så ned på erhvervsuddannelserne? Det er da tudetosset, sagde Mette Frederiksen.

Hun henviser til det såkaldte omprioriteringsbidrag, som regeringen indførte i 2015, som betyder, at erhvervsuddannelserne, herunder også landbrugsuddannelserne, hvert år skal spare to procent.

Ifølge Mette Frederiksen burde man i stedet for at hente ny udenlandsk arbejdskraft i forsøget på at få dem, der allerede er her i landet til at uddanne sig, så de eksempelvis også kan tage arbejde i landbruget eller på slagterierne.

- Det er ikke fordi, at jeg siger, at de alle sammen skal ud at arbejde i dansk landbrug eller på slagterierne, men det er da en mærkelig situation, at vi har folk, der går rundt og ikke laver noget, og så har vi en mangel på arbejdskraft mange steder, som så skal løses ved at importere arbejdskraft udefra, sagde Mette Frederiksen.

- Jeg vil hellere bruge mine kræfter på at få nogle af dem i gang end bare importere udefra, sagde Mette Frederiksen.

 

Må hente dem om morgenen

Fra Finn Klostermann, administrerende direktør i Danish Crown Beef, der også deltog i mødet i Billund, lød det, at det er svært at få en del af de ledige, der går rundt pt. i Danmark, til faktisk bare at møde på arbejde.

- Jeg kan tage et eksempel fra slagteriet nede i Holsted. Der har vi 350 timelønnede medarbejdere. 200 af dem er danske. De 150 er fra Polen, Tyskland, Bosnien og Syrien. Der er sådan en god blanding af det hele. Vi vil rigtig gerne have dansk arbejdskraft. Vi gør os rigtig umage for at tiltrække dem.

- Det er sådan, at vi henter grisene og kreaturerne om morgenen. Men nogle gange så henter vi også nogle af dem, som skal arbejde her. Vi har brug for, at politikerne hjælper til med at gøre dem så arbejdsparate som muligt, sagde Finn Klostermann.

 

»Jeg er syg i dag, chef«

Flere af de deltagende landmænd i mødet i Sagro forsøgte at bore i problemstillingen om manglen på kvalificeret arbejdskraft i landbruget. Blandt andet Sven Agergaard, formand i Herning-Ikast Landboforening, som fortalte, at han ikke mener, at den arbejdskraft, som man får fat i, når man henvender sig til jobcentrene, er god nok.

- Jeg ved ikke, om I kender den med Chris og Chokoladefabrikken (gammelt satireprogram på P3 om dreng, der ikke kan komme på arbejde, red.). For uhaa, man bliver så træt hver morgen, når den ringer, den der telefon. Der er måske nogle, der vil, og vi kan måske også godt acceptere, at de måske ikke kommer hver dag, men ved I hvad, vi kan bare ikke betale den løn, som de skal have for det, sagde han.

 

Glem det

Fra Kristian Thulesen Dahl lød det til sidst.

- Jeg anerkender, at mange af jer, der har haft ordet, har talt om arbejdskraft, og synes, at det er irriterende, at vi ikke kan åbne op for yderligere udenlandsk arbejdskraft. Men også her vil jeg bede om, at man forholder sig til fakta.

- Kom man bare ind i det her lokale, så ville man jo tro, at vi stod nede ved grænsen ved det der vildsvinehegn og sørgede for, at der ikke kom én ind og arbejdede i Danmark, men det er jo ikke rigtigt. Man må hente alle dem, som man vil i EU. Det kaldes fri bevægelighed, sagde han.

Han understregede igen, at Dansk Folkeparti aldrig kommer til at støtte, at dansk landbrug eller andre eksempelvis kommer til at få lov til at hente tusindvis af lavtlønnede medarbejdere fra eksempelvis Indien eller Kina til landet.

- Her deles vandende, det synes jeg ikke, at vi skal, sagde DF-formanden.

Mødet i Billund var arrangereret af Jysk Landbrug. Cirka 150 deltog.

Politik