EU-Kommissionen præsenterede fredag sit forslag til, hvordan landbrugspolitikken skal se ud i EU fra 2021. – Vi jubler ikke, lyder det fra L&F-formand, Martin Merrild.
Flere lækkede versioner er blevet offentligt kendt, og derfor er der heller ikke de store overraskelser i det færdige udspil, som EU-Kommissionen fredag præsenterede omkring den fremtidige fælles landbrugspolitik i EU. En politik der træder i kraft fra 2021.
Se pressemeddelse fra Kommissionen her.
- Det ser ud til, at landbrugspolitikken skal løfte flere opgaver, men tildeles færre ressourcer, så lad mig bare melde klart ud; vi jubler ikke over udspillet, siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, i en pressemeddelelse.
Kommissionen i sit udspil op til, at landbrugspolitikken skal løfte nye opgaver inden for klima og miljø. Direkte betalinger vil være betinget af øgede miljø- og klimakrav. Hver medlemsstat vil skulle tilbyde økoordninger til støtte for landmænd, der gør mere end blot at overholde de obligatoriske standarder og krav. De vil skulle finansieres med en andel af tildelingen til direkte betalinger.
Mindst 30 procent af den nationale tildeling til landdistriktsudvikling vil også skulle afsættes til miljø- og klimaforanstaltninger. I alt lyder det fra EU-Kommissionen at 40 procent af den fælles landbrugspolitiks samlede budget forventes at bidrage til klimaindsatsen.
For Landbrug & Fødevarer lyder det fra Martin Merrild, at det er afgørende, at der ikke kommer nye tiltag, der straffer danske landmænd for at være foran og blandt de dygtigste:
- Vores fødevareproducenter er blandt de dygtigste i Europa hvad angår miljø- og klimaeffektivitet, og vi er langt fremme på innovation og bæredygtighed. Det skal indregnes i nye målsætninger, så dansk landbrug ikke bliver straffet for at have læst foran på lektien, siger Martin Merrild.
Martin Merrild fortæller, at de danske landmænd i forvejen kan blive ramt relativt hårdt, fordi Kommissionen forslår en udjævning af støtten mellem medlemslandene.
- Det er mig en gåde, hvorfor lande, der har meget lavere produktionsomkostninger end Danmark, skulle modtage en større del af støtten, siger han.
Gode takter
Ikke alt kritiserer Martin Merrild dog ved udspillet. Kommissionen lægger op til, at medlemsstaterne skal have mere fleksibilitet til at vælge, hvordan de anvender landbrugsstøtten, bare man stadig når de af EU fastsatte målsætninger. Det giver de enkelte medlemsstater mulighed for at skræddersy programmer, der passer bedre til de udfordringer, som deres landmænd står over for.
- Det vil være en væsentlig ændring i tilgangen til, hvordan landene skal leve op til de mål og krav, EU fastsætter i fællesskab. Hvis det her bliver vedtaget, vil vi forhåbentlig se mindre dato- og regeltyranni. Det kan vi kun være tilfredse med, siger Martin Merrild og forsætter:
- For dansk landbrug er den fælleseuropæiske landbrugspolitik helt fundamental og vi er dybt afhængige af et velfungerende indre marked. Men vi skal væk detailstyring fra Bruxelles. Der er alt for store forskelle på, hvordan den bedste løsning ser ud alt efter om du dyrker tomater på Santorini eller kartofler på Samsø.
Ifølge formanden afhænger succesværdien af de gode takter af den danske regering:
- Skrækscenariet er, at muligheden for mere individuelle løsninger blive brugt til at stramme skruen yderligere. Hvis danske landmænd bliver udsat for langt strammere regler end i andre lande, så står vi jo i en håbløs situation. Hvis Kommissionens forslag bliver vedtaget, så er vi dybt afhængige af, at den danske regering vil videreføre tankegangen og sikre mærkbar regelforenkling med fokus på lige konkurrencevilkår, siger Martin Merrild.
Skal gennemføres hurtigt
I en pressemeddelelse fra EU-Kommissionen lyder det, at man håber at dette forslag glider noget hurtigere igennem end det var tilfældet sidste gang, at der skulle vedtages en fælles landbrugspolitik for den syv-årige periode, som ender i 2020.
Den blev således vedtaget stærkt forsinket.
- Hvis processen forsinkes på samme måde som i begyndelsen af den aktuelle budgetperiode (2014-2020), kan det potentielt betyde, at landbrugere og nationale forvaltninger ikke kan drage fordel af det reducerede bureaukrati, den større fleksibilitet og de mere effektive resultater, som denne reform vil medføre. Forsinket godkendelse vil også forsinke iværksættelsen af tusindvis af potentielle nye projekter i hele EU, der er designet til at støtte landbrugere og landdistrikterne og tage hånd om en lang række udfordringer lige fra at styrke af miljøbeskyttelsen til at tiltrække af nye landbrugere, lyder advarslen fra Kommissionen.