Det var dialogen og samarbejdet, der var i højsædet fremfor skyttegravskrig og modsætninger, da svineproducent Ejnar Thomsen forleden slog dørene op for et såkaldt kaffebordsmøde med præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Gjerding Reumert, på hans gård i Sir lidt uden for Holstebro.
Familielandbruget Vest-Jylland havde taget initiativet til mødet, og omkring 30 personer var mødt op til kaffe, rundstykker og en snak om natur og landbrug.
At mødet fandt sted hos lige netop en konventionel svinelandmand var ikke nogen tilfældighed, fortalte formanden for Familielandbruget Vest-Jylland Lone Andersen til LandbrugNord inden mødet.
- Det kunne måske virke oplagt at holde det hjemme på min økologiske gård, men vi håber at det kan være med til at aflive nogle myter at holde det her hos en konventionel svineproducent, sagde hun, inden Ejnar Thomsen tilføjede:
- For folk uden for landbruget er jeg jo nok en af de helt slemme drenge, der ligger i bunden af imageskalaen. Men jeg var ikke i tvivl om, at jeg gerne ville holde det her møde, da jeg blev spurgt. Jeg synes, dialog er vigtigt, så det her er kun en lille ting at gøre. På den her måde kan begge lejre måske gøre lidt op med de fjendebilleder man har af modparten. Det hjælper altid at kunne sætte sig ned og stille og roligt kigge hinanden i øjnene. Og hvis det kan rykke bare en lille smule, er det det hele værd. Det kunne jo også være, at jeg selv blev klogere, lød det, inden han gik ind i stuen for at byde de fremmødte velkommen. En flok, der bestod af både landmænd, medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening og folk, der var begge dele.

Fælles interesser

DN-præsidenten lagde da heller ikke skjul på, at hun var kommet til Holstebro i jagten på mere samarbejde med landbruget.
- Mængden af fælles interesser mellem landbruget og Danmarks Naturfredningsforening er kolossal, og vi er i stand til samarbejde på lokalt plan om konkrete projekter, sagde hun.
- Og vi er altså stærke sammen. For eksempel, da vi satte os sammen (DN og L&F, red.) og blev enige om vores ønsker til fremtidens regulering af vandløb, og kom med en samlet indstilling, som fik Jakob Ellemann til at sige »hvis I to kan blive enige om noget, så er det meget svært for mig at sige nej«. Med vådområderne har vi fundet frem til en løsning, der gavner begge parter. Vi får mere natur, og landmændene bliver bedre beskyttet mod oversvømmede marker.
- Men selvfølgelig er der også områder, hvor vi har helt legitime interessemodsætninger. I de situationer er det bare vigtigt, at vi aldrig falder i en grøft, hvor vi begynder at tale grimt og dæmonisere hinanden. Det er vigtigt, at vi anerkender vores forskellige tilgange og samarbejder om de områder, hvor vi kan sammen, sagde præsidenten.

Erstatningsnatur

Et af de områder, hvor Ejnar Thomsen havde håbet på lidt mere samarbejdsvillighed var i forhold til spørgsmålet om erstatningsnatur.
Med udgangspunkt i et vandhul nær fødegården, som hans far godt nok havde dækket til for mange år siden, gav dagens vært sit bud på, hvordan natur og landbrug måske kunne gå bedre hånd i hånd.
- I dag er jeg glad for, at vandhullet i sin tid blev fjernet, for i forhold til de udvidelser af produktionen, vi har gennemgået i årenes løb, var det uden tvivl kommet i vejen. Jeg ville dog ønske, at vi kunne blive enige om, at det godt kunne lade sig gøre at udvide produktionen i nærheden af sådan et vandhul, hvis man forpligtede sig til at lave en lignende biotop et andet sted. Hvis det var en mulighed, kunne det jo være, at jeg ville grave den gamle sø op igen. På den måde ville man få endnu mere natur, sagde han.
Også Lone Andersen havde indspark i forhold til mulighederne for erstatningsnatur.
- Det er et kæmpe problem, at man kan have et lille naturareal, som spænder ben for driften af det store kulturareal, der alligevel er presset inde imellem, og man ikke har muligheden for at afregistrere det og i stedet lave et større naturområde et andet sted. Formentlig i forbindelse med eksisterende natur, så vi får endnu større sammenhængende naturarealer, lød det fra formanden.

Kan ikke vente årtier

Maria Reumert Gjerding er dog ikke den store fan af at flytte rundt på naturområderne.
- En ny rapport fra Aarhus Universitet har gjort mig mere kritisk i forhold til det med at flytte rundt på naturen. Det viser sig desværre, at det tager årtier, før erstatningsnaturen når et tilsvarende niveau til den natur, den skal erstatte. Det er et stort problem, konstaterede hun.
- Men jeg har det også sådan, at jeg ikke vil være dogmatisk i forhold til rigide regler. For sandheden er, at listen over tossede regler, der ikke gavner naturen, er lang, og jeg vil meget gerne se på konkrete sager, hvor det måske vil give mening. For intelligent jordfordeling er bestemt noget, jeg går ind for.

EU-kolleger skal lære af Danmark

Erstatningsnatur var blot et af mange emner, der blev vendt i løbet af de to timer. Og selvom man ikke blev enige om alt, mente både Lone Andersen og Maria Reumert Gjerding, at man ved kaffebordet i Sir endnu engang har vist, at samarbejdet mellem landbrug og naturorganisationer i Danmark er meget længere fremme end længere nede i EU.
- Jeg har i hvert fald tænkt mig at tage det med til Bruxelles og fortælle, hvordan dialogen kan være. for jeg har en fornemmelse af, at naturorganisationer og landbrug slet ikke taler sammen. Jeg håber også, at du vil videre til dine venner i EU og fortælle om vores gode eksempel, sagde Lone Andersen, der fik et klart ja fra DN-præsidenten.
- Det vil jeg meget gerne, og jo flere ting, vi formår at løse sammen, jo flere konkrete eksempler har vi til at vise vejen for de andre. Hvis vi kan sige: »se, hvad vi har opnået«, er jeg sikker på, at andre med tiden vil følge trop, lød spådommen fra Maria Reumert Gjerding.
Også Ejnar Thomsen var tilfreds med dagens dialog.
- Det er jo en lang proces og vi har stadig meget at snakke om, men jeg synes, vi fik sået nogle frø, og vigtigst af alt: vi har en dialog. Det er først, når man ikke snakker sammen, man er sikker på, at der i hvert fald ikke kommer til at ske noget, konstaterede han.
 

Politik