Miljørapport bekymrer miljøminister
Nye tal fra årets NOVANA-rapport viser, at kvælstofudledning er på samme niveau som tidligere. Derudover er der flere fund af sprøjtemidler i drikkevand og grundvand.

Hvert år tager Aarhus Universitet temperaturen på naturens og vandmiljøets tilstand med NOVANA-rapporten. Arkivfoto
Hvert år tager Aarhus Universitet temperaturen på naturens og vandmiljøets tilstand med NOVANA-rapporten. De foreløbige resultater fra rapporterne viser, at der er blevet udledt 58.000 ton kvælstof til de danske kystvande i 2018, når der korrigeres for, at 2018 var et særligt tørt år.
Udledningen i 2018 er dermed en anelse lavere, men er ikke faldet som forventet i forhold til de seneste år. I 2017 blev kvælstofudledningen opgjort til 60.000 ton.
- Vi skal passe godt på vores vandmiljø. Men de nye tal viser desværre, at kurven for udledninger af kvælstof til vandmiljøet ikke knækker. Derfor tager vi allerede nu fat på den kvælstofregning, som den tidligere regering har efterladt med landbrugspakken og styrker indsatsen markant næste år, siger miljøminister Lea Wermelin.
Regeringen har med finanslovsforslaget fremlagt sin ambition om at opjustere den målrettede regulering af landbruget i 2020 med en tredobling af indsatsen fra i år til næste år. Det vil kunne bidrage til at reducere kvælstofudledningen til gavn for vandmiljøet.
Med udgangen af 2020 sendes vandområdeplanerne for 2021-2027 i høring. I forbindelse med planerne opgøres tilstanden for vandområderne på baggrund af de seneste års udvikling.