Opråb om at fjerne dansk særregel

I 12 år har Trafikgruppen for primærfærdsel søgt at ændre dansk særregel om kørsel med bæltekøretøjer.

I 12 år har Trafikgruppen for primærfærdsel søgt at ændre dansk særregel om kørsel med bæltekøretøjer.
 Kunne vi dog bare få de samme regler for kørsel med bæltekøretøjer, som man har haft i de øvrige EU-lande i årevis, ville vi være forskånet for meget.
Sådan lyder det fra Knud-Erik Clausen, Holtegaard, Bursø på Lolland, der repræsenterer Danske Sukkerroedyrkere i Trafikgruppen for primærfærdsel.
Trafikgruppen, der er sammensat af repræsentanter fra Landbrug & Fødevarer, der har sekretariatsfunktionen, Danske Maskinstationer, der var initiativtager, Danske Maskinfabrikanter, Danske Maskinhandlere og som nævnt Danske Sukkerroedyrkere, arbejder med trafikpolitiske tiltag
Aktuelt – og alligevel et mangeårigt problem – er, at der i Danmark er andre regler for tung trafik, herunder kørsel med bæltekøretøjer, på vej i forhold til, hvad man har i andre EU-lande, hvor man følger EU’s anbefalinger.
 

Dansk marked er for lille

Knud-Erik Clausen fortsætter: - EU-lovgivningen siger, at for at få en typegodkendelse til selvkørende bælte-køretøj må det veje 32 tons, og gennemsnittryk på hele bæltet, hvor det erunderstøttet på ribberne, må udgøre fem kilo pr. kvadratcentimeter.
- EU-reglerne følges af maskinfabrikanterne, der så har klare rammer at producere ud fra, oplyser Knud-Erik Clausen, der peger på, at de danske særregler er problematiske, da det danske marked er for lille til, at producenterne laver maskiner alene til dette.
- Ingen nyproducerede bæltekøretøjer kan køre i Danmark, og hverken producenter eller vi forstår de danske særregler.
 

Lovgivning fra 1950’erne

I den sammenhæng konstaterer Knud-Erik Clausen det uheldige i, at der ikke længere er produktion af mejetærskere eller bæltekøretøjer i Danmark. Så havde producenter i andre lande prompte rejst sagen som en teknisk handelshindring, vurderer han.
Den danske lovgivning stammer fra 1950’erne, hvor der blev anvendt jernbælter, men de ødelagde vejene.
- Nutidens gummibælter ødelægger ikke noget. I Danmark er det maksimalt tilladelig tryk på bæltekøretøj 16 tons, derudover maksimalt 4.000 kilo totalvægt pr. meter bælte og 1.500 kilo pr. trykrulle, fortæller Knud-Erik Clausen.
 

Grimme fik dispensation

I 2010 kørte der 30 Grimme roeoptagere rundt i Danmark. Med deres 32 tons og tryk pr. rulle på cirka 3,5 kilo pr. kvadratcentimeter var de suverænt de tungeste maskiner.
- De opfyldte kravene fra EU, men ikke de danske særregler. Derfor fik man fra statens side en generel dispensation til at køre på statsvejene, mens kommunerne skulle sige ja til, at de også måtte køre på kommunevejene, oplyser Knud-Erik Clausen.
De 20 kommuner, hvor der blev dyrket roer, gav tilladelsen. Ingen har efterfølgende trukket godkendelsen tilbage.
- Og ikke uden grund, lyder det fra Knud-Erik Clausen. - Disse 30 styk 32 tons tunge roeoptagere har kørt i otte år, og ingen kommuneveje er smadret grundet et bæltekøretøj.
Knud-Erik Clausen mener, at det burde give belæg for, at dansk lovgivning retter ind efter EU, for danske veje er ikke dårligere end veje generelt i Europa. - Så hvorfor denne forældede danske regel?
 

To positive ministre

Trafikgruppen har gennem årene blandt andet haft møde med to tidligere trafikministre.
- Hans Christian Schmidt forstod problemstillingen og ønskede reglerne ændret, og Magnus Heunicke var rystet, da han hørte om det. Også han ville se på den danske særregel.
- Desværre skød ministerrokader ændringerne til hjørne, så nu håber vi, at den nuværende minister (transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance, red.), får ændret reglerne, lyder det fra Knud-Erik Clausen.
Han oplyser, at Færdselsstyrelsen har tilkendegivet, at det ikke er optimalt. De har sat teknikere til at lave nye beregninger for at se på alternativer.
 

Ny dispensationsmulighed

- Aktuel status er, at Færdselsstyrelsens teknikere har fundet en ny dispensationsmulighed. På den første meter bælte må der være et tryk på otte tons, den efterfølgende meter på syv tons og den tredje seks tons pr. meter bælte.
- Derudover accepteres 32 tons totalvægt, men samtidig maksimalt samlet 6.400 kilo fra første til bagerste bæltepunkt. Det betyder til gengæld, at den bæltetraktor eller roeoptager, der for år tilbage fik dispensation, nu fældes af den nye regel. Og de nyproducerede opfylder ikke de 6.400 kilo fra første til bagerste bæltepunkt.
Afsluttende lyder det fra Knud-Erik Clausen: - Det her er virkelig for nørder, men hvorfor ikke bare efter 12 års dansk enegang indføre de EU-regler, der er på dette område?
 
Minister afventer forsøg
LandbrugØst har rettet henvendelse til transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen, og han vil ikke love så meget.
Ministeren oplyser, at Vejdirektoratet, Guldborgsund Kommune, KL og brancheorganisationerne i øjeblikket gennemfører et forsøg, som skal gøre os alle sammen lidt klogere på sliddet fra bæltekøretøjer.
- Det vil derfor være for tidligt at udtale sig om reglerne for bæltekøretøjer, før vi har set resultatet af dette forsøg, fortæller ministeren, der foreløbig ikke har yderligere kommentarer.
 
 

Læs også