De Radikale kæder nuværende drøftelser om fremrykning af miljøkrav fra 2021 til 2020 sammen med slutmålet i 2027, skriver Altinget.
Lige nu forhandler regeringen med sine støttepartier om, hvordan man nedbringer landbrugets udledning af kvælstof frem mod 2021. I sit finanslovsudspil har regeringen bebudet, at man vil fremrykke miljøkravene i den målrettede regulering, som betyder, at landbruget næste år skal udlægge 380.000 hektar målrettede efterafgrøder. 130.000 hektar mere end det ellers var aftalt tidligere i år af de blå partier før valget. Begrundelsen for fremrykningen er, at det går for langsomt med at få realiseret de kollektive virkemidler, som vådområder, minivådområder og privat skovrejsning.
Hos De Radikale ønsker man dog at tale noget længere end 2021 i de igangværende forhandlinger. Det siger den radikale miljøordfører, Zenia Stampe til Altinget.
- Vi vil ikke stå i en situation igen, hvor det kommer som en overraskelse, at vi overhovedet ikke bevæger os i den rigtige retning. Vi skal have sikkerhed for, at sådan en situation ikke opstår igen. Det er det springende punkt for os i forhandlingerne, siger hun til Altinget, der ikke har kunnet få ordføreren til at uddybe, hvilke konkrete formuleringer om at nå EU's Vandrammedirektiv, der indgår i forhandlingerne.
Lige nu er der lagt op til, at man i perioden frem mod 2027 skal reducere kvælstofudledningen med mere end 6.000 tons yderligere end det, som man skal nå inden 2021. Ifølge Altinget bakker Zenia Stampe op om fremrykningen af miljøkravene, men hun fortæller, at hun dog allerhelst ser de reducerede gødningsnormer genindført.
Venstre har forladt kvælstofforhandlingerne med regeringen.