Staten kender ikke miljøtilstanden i 99,5 procent af vandløb i vandplanerne

Den kemiske tilstand af vandløb er kun kendt på 23 ud af 7.000 vandløbsstrækninger i Danmark. Vi laver tiltag i vandløbene i blinde, lyder det fra viceformand i L&F, Thor Gunnar Kofoed, der også henviser til den manglende viden om, hvor meget spildevand det er, som ender ude i vandmiljøet.

Stort set samtlige vandløb på kortet til venstre er grå, hvilket vil sige, at den kemiske tilstand her er ukendt. På kortet til højre ses alle de steder, hvor der sker udløb og overløb fra kloakker og rensningsanlæg.

- Det er absurd, at vi er i den her situation.

Sådan lyder det fra Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer. Det sker efter, at man i Landbrug & Fødevarer har set nærmere på, hvad vi ved herhjemme om kemisk tilstand i vandløbene - noget man skal have styr på i henhold til EU’s Vandrammedirektiv.

For at et vandområde skal vurderes at være i god tilstand, så skal det således både være i »god økologisk tilstand« og i »god kemisk tilstand«.

At et vandløb er i god kemisk tilstand, vil sige, at koncentrationerne af en lang række forurenende stoffer – som for eksempel kviksølv, cadmium og bly - er under nogle miljøkvalitetskrav, som man har sat sig.

Problemet er dog, lyder det fra Landbrug & Fødevarer, at vi i Danmark kun kender den kemiske tilstand på 23 vandløbsstrækninger. Det er organisationen kommet frem til, efter at have set på data fra Miljø- og Fødevareministeriets system, MiljøGis, og set på data fra Det europæiske miljøagentur (EEA).

23 vandløbsstrækninger er heller ikke meget, når vandområdeplanerne omfatter 18.000 kilometer vandløb og 7.000 vandløbsstrækninger. Det vil altså sige, at miljøtilstanden i vandløbene reelt kun er kendt i under 0,5 procent af vandløbene.

Ingen viden om spildevand

Og når den manglende viden om vandløbenes kemiske tilstand er ekstra stort problem, så skyldes det, at der heller ikke i dag er overblik over, hvor meget spildevand der reelt ender ude i vandløbene som følge af for eksempel overløb fra rensningsanlæg.

Fra Thor Gunnar Kofoed lyder det:

- Kun i knap 25 vandløbsstrækninger ud af mange, mange tusinde har man målt den kemiske tilstand. Men samtidig stiller man meget store krav til landmanden om, at han skal opfylde sin del. Det gør man, uden at man har målt på, hvad der kommer andre steder fra.

- Der er jo mange tilløb til vandløbene, vi ikke kender i dag, som kan komme fra større eller mindre udledninger, men det tager man ikke højde for, siger han.

Har kun fokus på landbrug

Fra viceformanden lyder det, at jo mere man sætter sig ind i det, jo tydeligere er det, at man fra myndighedernes side kun har fokus på én ting, når det kommer til at leve op til målene i vandområdeplanerne.

- Og det er landbrugets udledning. For alt det andet der virker det som om, at man sætter fingrene op foran begge øjne på sig selv og siger, det gør vi ikke noget ved.

- Men altså, vi ved jo, at mange kommuner indberetter overløb, men de måler aldrig i de måneder af året, hvor overløb fra rensningsanlæggene er det største problem. Det har vi jo fundet ud af, når vi fra landbrugets side har gået ind og undersøgt tingene.

- Der findes masser af vandløb, hvor uanset hvad vi laver af indsatser i landbruget, så kommer de aldrig nogensinde i god tilstand, siger Thor Gunnar Kofoed.

Et vandløb kan således aldrig komme i god tilstand, hvis vandløbet ikke samtidig er i god kemisk tilstand.

- Altså, det kan det jo ikke, hvis der er udledning af et eller andet stof, som kommer et andet sted fra. Men fokus er kun på landbruget, og det betyder, at vi i landbruget hele tiden bliver mødt med krav om, at vi skal stramme endnu mere op. Kommer fokus ikke på det, som kommer ud i vandmiljøet andre steder fra, så får det her jo aldrig en ende, siger Thor Gunnar Kofoed.

Kontorchef: Vi er i gang med at se på problemet

Fra Miljø- og Fødevareministeriet lyder det fra kontorchef Peter Østergård Have, at man godt er klar over, at man ikke kender til om vandløb er i »god kemisk tilstand«, og det er et problem.

- Miljø- og Fødevareministeriet er opmærksomme på udfordringen med at der er ukendt tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer for størstedelen af de danske vandområder og er i fuld gang med at se på problemet. Der arbejdes på at kunne gennemføre en mere dækkende vurdering af flere vandområdernes kemiske tilstand i 3. vandplanperiode, siger kontorchefen i en skriftlig kommentar.

Han fortsætter:

- Konkret er der blandt andet gennemført et fagligt udredningsprojekt, hvor viden fra andre europæiske lande er inddraget. Samtidig ses der nærmere på, hvordan overvågningsprogrammet er skruet sammen og hvordan der kan opnås bedre viden om tilstanden. Derudover fokuseres der på et øget samarbejde og sparring med de øvrige europæiske lande samt Kommissionen om problemstillingen, da flere lande har lignende problemer, lyder det fra Peter Østergaard Have.

Til spørgsmålet om, hvorvidt Landbrug & Fødevarer ikke kan have en pointe i, at det er absurd at gennemføre indsatser uden, at uden at ane om kemien i vandløbet spænder ben for målopfyldelse, lyder det i den skriftlige kommentar fra kontorchefen:

- Den fysiske indsats er afgørende for sikring af de nødvendige forbedringer af vandløbenes tilstand, og vil derfor ikke kunne undlades, også selv om der er andre indsatsbehov. 

Minister vil indskærpe

Efter mange, mange års forsøg fra landbruget på at gøre opmærksom på, at man mener, at myndighederne undervurderer betydningen af spildevandsforureningen, så er det i øvrigt først nu, at en miljøminister har erkendt, at det på spildevandsområdet mangler viden på området.

Miljøminister Lea Wermelin (S) har således for nylig bebudet, at hun vil indskærpe over for kommunerne, at de skal indberette alle overløb. Hun har samtidig forklaret, at Miljøstyrelsen arbejder på et nyt system, som ensarter måden, som kommunerne indberetter på. Det system forventes i brug engang i 2020.

Ministeren har dog fastholdt, at hun til trods for, at man ikke ved, hvor meget spildevand det er, som ender i vandmiljøet, så mener hun stadigvæk godt, at man kan sige, at når det kommer til den samlede kvælstofforurening, så udgør spildevand kun en til to procent af den samlede belastning. Landbruget udgør ifølge ministeren 70 procent.

Effektivt Landbrug modtog først svaret fra Miljø- og Fødevareministeriet efter den trykte versions deadline, og svarer et derfor kun med her i den digitale version af denne artikel

Læs også