Uklar lovtekst i ny vurderingslov

Kritik af de offentlige vurderinger har ført til en ny vurderingslov,

hvor konsekvenserne for den enkelte landbrugsejendom dog forekommer usikker.

Nu skal en helhedsvurdering af ejendommens anvendelse afgøre, hvorvidt man skal betale ejendomsskat som en beboelsesejendom eller som et landbrug, og udfaldet af vurderingen er absolut ikke ligegyldig for boligens værdi og ejerens økonomi.
Det kunne deltagere ved årets hestekongres i Kolding erfare, da chefkonsulent Søren Hjorth fra skatteafdelingen hos Seges kunne berette om den nye ejendomsvurderingslov, som blev vedtaget den 2. juni 2017 – og som er trådt i kraft pr. 1. januar 2018.
Ifølge Søren Hjorth har vurderingsloven ellers ligget fast i de seneste 50-60 år, men for fem år siden begyndte specielt parcelhus-
ejerne at brokke sig over, at Skat ikke forstod sig på at vurdere specielt parcelhuse.
- Det var i 2013, at det kom frem, og der lød et vældigt ramaskrig. Det fik politikerne til at vågne op, og besluttede at udarbejde en ny vurderingslov, forklarede chefkonsulenten nærmere om baggrunden for en ny vurderingslov.
 

Fire forskellige måder

En ejendomsvurderingslov er lavet for at indkræve nogle skatter – ejedomsskat af jorden og ejendomsværdiskat af boligen. Som det er lige nu, kan en ejendom på landet i landzone være vurderet på fire forskellige måder efter den gamle lov.
Det kan være som beboelsesejendom, som en landbrugsejendom med et jordtilliggende på omkring 5,5 hektar, en ejendom af speciel karakter eller blandet forretning og beboelsesejendom.
Når man snakker mindre ejendomme med heste, er man typisk ovre i de to første kategorier – beboelsesejendom eller landbrugsejendom, og der er nogle fordele ved, om det er det ene eller andet.
Hvis ejendommen vurderes til at være et landbrug, kan man opnå fradrag for vedligeholdelse, forsikring mv. i forhold til driftsbygningerne. Modsat kan hele ejendommen eventuelt sælges skattefrit.
 

Det springende punkt

Ifølge chefkonsulenten har det imidlertid fået en endnu større betydning, hvordan ejendommen er vurderet.
Godt nok bevares den såkaldte »bondegårdsregel«, hvor produktionsjord vurderes kunstigt lavt. Det betyder, at grundskylden, den kommunale ejendomsskat, der beregnes som en del af grundværdien, maksimalt beløber sig til 7,2 promille for landbrugs- og skov-
ejendomme, og ikke til op mod 34 promille af grundværdien som ved beboelsesejendomme.
Når det skal afgøres, hvorvidt en mindre ejendom på landet er en ejerbolig eller en landbrugsejendom, vil det afgørende for vurderingen derfor være, om det beboelsesmæssige eller det landbrugsmæssige moment vejer tungest.
Hidtil har tommelfingerreglen været, at ejendomme med et jordtillende på over 5,5 hektar, har været anset for at være landbrugsejendomme. Den regel ophæves og i stedet vil en helhedsvurdering afgøre ejendommens anvendelse.
- Hvordan det vurderes – det er det springende punkt. Det afgørende er, om beboelsesmomentet eller landbrugsmomentet vejer tungest, og det er meget diffust, påpegende Søren Hjorth, der ikke lagde skjul på, at særligt hesteejendomme kan være i farezonen for at komme til at betale en væsentlig højere skatteudgift.
 

Større ejendomsskatter

Står man overfor et salg af en ejendom, som der fremover vil vurderes som beboelsesejendom i stedet for et landbrug, må man forvente at ejendommen falder i værdi.
- Den nye ejer kan ikke køre videre i den gamle ordning, og kommer derfor til at betale betydeligt større ejendomsskatter, når ejendommen ikke længere vurderes som landbrugs eller skovbrugsejendom, forklarede chefkonsulenten.
For de der ejer ejendommen pr. 1. september 2019 gør en overgangsordning det muligt at videreføre den gamle vurdering. Det er en valgfri ordning, der gælder indtil ejerskifte. Reglen bortfalder dog, hvis ejendommen ændres i en sådan grad, at der kræves omvurdering. Og der er tiltag, som man selv kan gøre, for at ejendommen stadig skal vurderes som landbrug.
- Dels kan man sørge for at have landbrugsmæssig drift på ejendommen i et ikke-uvæsentligt omfang. Man skal lade være med at bygge et nyt dyrt stuehus eller forbedre det gamle alt for meget, og ellers kan man tilkøbe landbrugsjord og benytte jorden til landbrugsmæssig drift, påpegede Søren Hjorth, der gjorde det klart, at man ikke nødvendigvis selv skal ud på traktoren, men at jorden også blot kan forpagtes ud.
 

Dialog med ministeriet

Søren Hjorth gav eksempler på mindre landejendomme, som vil kunne opleve en skattestigning fra 2.500 til 35.000 kroner.
- Disse stigninger vil ikke ligefrem gøre det lettere at påvise et overskud i hesteholdet. Der vil derfor være større risiko for at løbe ind i en skattesag om hobbyvirksomhed, hvis ejendommen ikke er vurderet som landbrugsejendom.
Ifølge chefkonsulenten er der nedsat en gruppe under Landbrug & Fødevarer, der er i dialog med skatteministeren og skatteministeriet.
- Vi foreslår en model, der er mere objektiv end en ren skønsmæssig bedømmelse, fortæller Søren Hjorth, der selv sidder med i gruppen, som netop arbejder videre med sagen i indeværende uge.
En endelig vejledning i forhold til den nye vurderingslov ventes klar i løbet af foråret.

Læs også