Undrer sig over rapport om landbrugets CO2-udledning
- Det er virkelig et besynderligt regnestykke. Hvis vi skal gøre os håb om at reducere CO2-aftrykket, skal vi regne på en anden måde, siger Hans Aarestrup, direktør i Bæredygtigt Landbrug, i en kommentar til den nye rapport om landbrugets CO2-udledning fra Københavns Universitet.
Landbrugets klimaaftryk stiger markant, når sojaimporten medregnes, viser en opgørelse fra IFRO, Københavns Universitet.
Men bliver klimaaftrykket bedre, hvis polakkerne skal producere kinesernes koteletter, spørger direktør i Bæredygtigt Landbrug, Hans Aarestrup
- Det er virkelig et besynderligt regnestykke. Hvis vi skal gøre os håb om at reducere CO2-aftrykket, skal vi regne på en anden måde. Vi producerer jo her til lands grise med det laveste klimaaftryk, og meget af svinekødet eksporteres til Kina. Hvis ikke vi skal producere kinesernes mad, skal polakkerne eksempelvis gøre det – og så er det Polen med en i øvrigt meget højere CO2-udledning, der skal have importeret sojaskrå, forklarer Hans Aarestrup.
Gødskning afgørende
Hans Aarestrup håber, at fødevareminister Mogens Jensen (S) er blevet en stor fan af Landbrugspakken efter at have læst den nye rapport, som er bestilt af Miljø- og Fødevareministeriet.
- Hvis der er noget, dén landbrugspakke kan, er det at øge proteinindholdet i dansk korn – så vi minimerer importen af sojaskrå fra Sydamerika. Hvis bare vi får lov til at gødske tilstrækkeligt, behøver vi ikke importere så meget soja, lyder det fra Bæredygtigt Landbrugs direktør.
Han peger på, at landbruget klimaaftryk »naturligvis« stiger, når sojaimporten fra Sydamerika medregnes.
- Men hvad er alternativet?, lyder det fra direktøren.
Direktør: Skævt billede
Også Flemming Nør-Pedersen, direktør i L&F, undrer sig.
- Der er ingen tvivl om, at vi kigger ind i en fremtid, hvor verdens proteinforsyning skal gøres endnu mere bæredygtig. I Danmark arbejder vi målrettet på selv at producere en større del af den mængde protein, som vi har brug for. Vi forventer at kunne producere 30 procent af den nødvendige protein til brug i Danmark inden for 3-5 år.
- Når det er sagt, så undrer jeg mig voldsomt over, at man her fraviger de retningslinjer, som FN’s klimapanel har opstillet, og som hovedparten af beregninger om klimabelastning tager udgangspunkt i. Hvis IFRO vil medregne importen, så må der også skulle modregnes i den anden ende af værdikæden i form af den danske eksport, hvor eksporten af grisekød udgør 90 procent. Det giver et skævt billede, siger Flemming Nør-Pedersen.
mip
