Naturstyrelsen har indsendt deres anmodning til Miljøstyrelsen om at få lov til at anlægge det meget omtalte hegn ved den dansk-tyske grænse, der skal holde vildsvin ude, for på den måde at beskytte dansk landbrug mod afrikansk svinepest. 

Af ansøgningen fremgår det, at det 70 kilometer lange hegn får 20 huller, hvor større dyr som fx ulve og hjorte kan passere, og dermed også vildsvin. Og det modarbejder virkningen af hegnene, mener seniorforsker hos Aarhus Universitet, Morten Elmeros.

- Med det antal huller, der er lagt op til lige nu, så vil der være mange vildsvin, der finder de her huller og fortsætter nordpå. Miljøstyrelsen argumenterer for, at hullerne skal være der så hjortene kan passere, men vildsvinene vil passere i præcis samme udstrækning som ellers, siger han til DR Nyheder. 

Det var i sin tid Dansk Folkeparti, der først slog på tromme for at oprette hegnet. Hos DF er formand for Folketingets miljø- og fødevareudvalg, Pia Adelsteen dog ikke bekymret over hullernes tilstedeværelse.
- Vi forventer, at hegnet kan holde vildsvinene ude. Vi ved det dog ikke hundrede procent, men vi forsøger at være på forkant, så vi ikke bare venter på, at der pludselig kommer et udbrud af afrikansk svinepest, siger hun.

Hun får opbakning af souchef i Fødevarestyrelsen, Stig Mellergaard.
- Hvis vi ikke havde et hegn, ville vildsvinene kunne vandre ind på en strækning på cirka 67 kilometer. Har vi hegnet, så reduceres den strækning til cirka 1 kilometer. Vildsvinene skal selv aktivt finde hullerne, og det sætter en begrænsning på indvandringen, siger han.

Ud over hegnet vil der ifølge et udkast til tilladelse fra Miljøstyrelsen blive oprettet en flydespærring i Flensborg Fjord, der kan forhindre, at vildsvin svømmer fra Tyskland til Danmark derigennem.

Det anslås, at ét udbrud af afrikansk svinepest i Danmark vil koste dansk landbrug cirka 2,5 milliarder kroner.

 

Afrikansk svinepestPolitik