Har dine medarbejdere spørgsmål som: hvorfor har jeg fået en restskat; hvordan beregner og sætter jeg kørselsfradrag ind; eller har jeg ret til rejsefradrag?

- Det er en god idé at få gennemgået årsopgørelsen, hvis man har fået en restskat. Der tilskrives nemlig renter hver måned. Hvis man slet ikke gør noget, bliver restskatten i værste tilfælde overført til Gældsstyrelsen, oplyser Velas i en meddelelse.

- Vi oplever sommetider, at medarbejdere selv har påført fradrag på deres forskudsopgørelser, som de ikke er berettiget til. Dette resulterer i en restskat på årsopgørelsen, som medarbejderne ikke nødvendigvis forstår. Det er heller ikke alle fradrag, som overføres til årsopgørelsen, og så er der igen restskat.

Ifølge Velas kan for eksempel restskat undgås ved at kontakte Skat eller en rådgiver for hjælp.

- Vi hjælper gerne med at tjekke og rette eventuelle fejl. For at vi kan hjælpe jeres medarbejdere, skal vi bruge en fuldmagt fra medarbejderen. Det er ikke sikkert, at vi kan fjerne en eventuel restskat, men vi kan hjælpe med forståelse og minimere risikoen for at det gentager sig, lyder det fra rådgivningsvirksomheden.