LandboSyd har fra årsskiftet søsat en ny virksomhed ned navn Alt-HR. Den skal arbejde med alt indenfor HR rettet mod den professionelle jordbrugsvirksomhed. 

Kort sagt: Rekruttering, lønforhold, HR-rådgivning og arbejdsmiljø. 

Dennis Calender, som har været HR-chef i LandboSyd i ti år og arbejdet med HR hele sin karriere, har ved lanceringen af Alt-HR skiftet titel til direktør og får dermed ansvaret for at lykkes med ny kundetilførsel til forretningen. 

I tilknytning til Alt-HR er der etableret et advisory board, et råd, med kompetente kræfter inden og uden for landbruget til at spille ind med kunderettede og kommercielle ideer. 

Der er i dag 11 medarbejdere i Alt-HR, men allerede nu er der opslået den første nye stilling som teamansvarlig for rekruttering i virksomheden.