ESG - hvad rager det mig?

Den 1. januar blev der fra EU-side indført ESG-krav (environment, social, good governance), som er nogle parametre som alle bedrifter fremadrettet skal måles på, og rates ud fra. Et værktøj til det, kan være et KlimaPas, der er udviklet af KF Miljø ApS.

Karen Feddersen, KF Miljø ApS

- Landbruget er altid blevet rangeret ud fra et økonomisk perspektiv, siger Karen Feddersen, ejer og direktør hos rådgivningshuset KF Miljø ApS, der fortsætter:

- Gennem tiden har kriterierne dog forandre sig, og siden 1. januar 2021 har landbruget, og dermed primærproducenten, fået udsigt til at der bliver stillet væsentlig flere krav, og at blive rangeret på mere end blot ud fra det økonomiske perspektiv.

Den 1. januar blev der fra EU side indført ESG-krav (environment, social, good governance), som er nogle parametre som alle bedrifter fremadrettet skal måles på, og rates ud fra.

- Nu kigger man også på om landbruget og fødevareproducenten har en god ledelse, om tidspunkter for afrapporteringer til myndigheder overholdes, om landbruget har ulovlige forhold, hvordan forholdene er for de ansatte, om der er biodiversitet, hvilke miljøtiltag der er foretaget, og om der foreligger en strategi for landbruget, forklarer Karen Feddersen.

Uoverskueligt og udfordrende

Som landmand kan det virke uoverskuelig at holde styr på alle de ovenfor anførte aspekter, men ikke desto mindre er det krav som disse alle virksomheder i Danmark – herunder også landbrugsbedrifter – kigger ind i.

- Kan du ikke redegøre for ESG, har du en udfordring – man taler om den sorte og grønne taksonomi. Som landmand måles du altså fremadrettet på hvor meget miljø har vi fået for pengene, fortæller Karen Feddersen.

Hvad rager det mig? tænker landmanden måske. Men det skal rage ham. For allerede siden 2017 har EU arbejdet på taksonomien, som nu trækkes ned som et net over alle medlemslande.

- Kan du redegøre for dit landbrugs ESG, så har du en bedre profil end hvis du ikke kan. Og det er allerede fra i år, at skal du skal sikre, at du har det med i din årsrapport, lyder det.

Investorer tænker mørkegrønt

Bankernes investorer efterspørger mørkegrønne investeringer med en 3-årig historie. Kan banken ikke stille med den viden, går investorerne langt uden om den pågældende bank og det bliver dyrere at være kunde.

Investeringsselskaber, som for øjeblikket køber dansk landbrugsjord, spørger også ind til ESG, når de lejer ud til den danske landmand. Investorerne vil have en årlig afrapportering på ESG, samt et overblik over hvad man som lejer har overvejet skal blive bedre året efter.

- Det er derfor uansvarligt blot at sidde ESG overhørig og tænke det må andre tage sig af. Alle vil gerne foretage bæredygtige investeringer og langsigtede løsninger, lyder det fra Karen Feddersen, der uddyber:

- For at klæde vores kunder bedre på, så de er i stand til at redegøre for ESG overfor deres finansielle samarbejdspartnere, har vi hos KF Miljø ApS udviklet et KlimaPas, der kigger ind i en tidsperiode på de sidste 10 år. Indenfor den periode er vi i stand til at kunne tegne din profil, og giver dig dermed et værktøj i hånden, som du kan tage med direkte ind til dine finansielle samarbejdspartnere.

Ny version

KF Miljø ApS er nu ved at lancere version 2 af deres database. Databasen råder over data der redegør ned på bedriftsniveau over landbrugets investeringer der relaterer sig til miljø og energi gennem de sidste 10 år, og gør dermed KF Miljø i stand til at levere viden til deres kunder, så den finansielle sektor kan vurdere det enkelte landbrug bedre, og dermed gøre dem mere interessant i forhold til deres bank, kreditforening, forsikringsselskab m.m.

Klimapasset fortæller andre noget om din udledning og benchmarker din virksomhed op imod andre i dit segment. Derudover forsyner det dig med en inspirationsliste til andre tiltag indenfor dit benchmark og investeringsniveauet

- Så kom nu ind i kampen i forhold til ESG og bliv klædt på til at møde denne fagre nye verden, slutter Karen Feddersen.

Læs også