Hårde og bløde værdier i lang beslutningsproces
Torben Flinch, direktør og rådgivningschef i Østdansk Landboforening, svarer på tre spørgsmål omkring generationsskifte.

- Vores rolle er at imødekomme alle de opgaver, der indgår og opstår i et ejerskifte, fortæller Torben Flinch, direktør og rådgivningschef i Østdansk Landboforening. Foto: Henrik Sieben
1) Hvad er jeres bedste råd til, hvordan man imødekommer et succesfuldt generations- eller ejerskifte inden for landbruget?
- Parterne i generationsskiftet skal vælge en rådgivningsvirksomhed, der fagligt og professionelt gør dem trygge. I den proces, der kan være lang, fokuserer vi på, om det er de hårde eller bløde værdier i beslutningsprocessen, der er de vigtigste – for det er en meget vigtig prioritering.
- De hårde dele er de økonomiske og juridiske aspekter som pension og finansiering. De bløde værdier er respekt for de menneskelige relationer og følelser. Derfra skal man sammen udvikle en strategi, der omfavner begge områder. Til sidst er det vigtigt at pointere, at vi skal foretage en værdiansættelse af virksomheden.
2) Hvad er den største udfordring med generations- eller ejerskifte inden for landbruget?
- Den største udfordring er at få vurderet, hvorvidt virksomheden har et potentiale for en ung landmand. Kan han eller hun opbygge en tilværelse på lang sigt. Samtidig skal de menneskelige relationer i generationsskiftet fungere. Det vil igen sige begge parter skal være velorienteret under hele forløbet og forstå og respektere hinandens prioriteringer og valg.
3) Hvad er jeres rolle?
- Vores rolle er at imødekomme alle de opgaver, der indgår og opstår i et ejerskifte. Den vigtigste opgave er at hjælpe med at give drømmen videre til en ny generation. Vi har kompetencerne og erfaringen samlet under et tag. Derfor kan vi med vores uvildige rådgiverteam og vores dygtige specialister inden for området, gå ind og foretage forventningsafstemninger samt hårde og bløde analyser.
- Derfra ligger vi en individuel plan for den enkelte familie eller virksomhed. Det er nemlig meget forskelligt, hvad der er fokus på, og hvad der skal tages fat i. Vi er samtidig åbne overfor, hvis landmanden, gerne vil have sin egen rådgiver med. Det kan være en nabo eller en rådgiver fra en anden virksomhed eller revisionsfirma, som vedkomne har tillid til. Dem inddrager vi selvfølgelig også i processen. For det handler først og fremmest om gensidig tillid.