Landskabskonsulent stiller skarpt på park, have og skov
Søren Paludan er selvstændig landskabskonsulent og skovrider, og en spændende hverdag. Lørdag den 24. november kan han opleves i Geografisk Have i Kolding, hvor han giver et spændende indlæg om sit arbejde med både park, have og skov

- I dag var det rådgivning af en skovejer med 35 ha skov, i går var det anlæg af park i tilknytning til Krokodille Zoo på Falster og i morgen skal jeg plante en alle’ og solitære træer på en ejendom ved Hvalsø. En ejendom hvor jeg for kun 14 dage siden udarbejdede en masterplan.
Ellers har han lige nu travlt med at organisere juletræssalget fra sin egen skov Kærehave skov på 37 ha ved Ringsted, fortæller den selvstændige landskabskonsulent Søren Paludan.
Lørdag den 24. november kl. 14 holder Søren Paludan et oplæg i Geografisk Have, Kolding med titlen i Aksel Olsens fodspor”. Oplægget følger efter en times rundvisning i haven ledet af Geografisk haves gartner Niels Melballe.
Morfar grundlagde haven
Aksel Olsen der er grundlægger af Geografisk Have var Søren Paludans morfar. Mange af sine ferier har Søren tilbragt hos sin morfar, det har sat sine spor. Og hjemme når det var hverdag og skole tog Søren ofte med sin far der var skovrider i skoven også det har sat sine spor.
Derfor er det ikke underligt at Søren Paludan i dag føler sig lige så meget hjemme når han arbejder med have og parkanlæg som når det gælder skovrejsning. Geografisk have er en samling af planter fra hele Verden grupperet fra de forskellige verdensdele. Så med lidt fantasi er 1 times rundtur i Geografisk have også en tur Jorden rundt på en time.
Masterplan skal være en rejse
En masterplan, for ejendommen, et park- eller skovrejsningsprojekt, skal som Søren Paludan udtrykker det, også være en rejse. Måske det ikke skal være jorden rundt men uanset om det er en stor eller lille ejendom man har et projekt skal give kunde mulighed for en rejse i forskellige oplevelser.
En varieret skov
En lille skov på meget kort tid bliver et unikt natur- og friluftsområde på ejendommen. Selvom træer er længe om at blive store er det typisk de første 5 år glæden er den største. Der er her man rigtig oplever naturen tage form, dyr fugle og planter kommer til. Efter 3-4 år er tæerne mandshøje, og pludselig føler man at man har en rigtig skov.
Alt for ofte anlægges nye skove med lange lige rækker, præcist som markkulturen. En skov skal plantes i svagt krummende linjer. Indlysende men kun 5 procent af Danmarks skovrejsning laves på denne måde.
Der skal være en variation af træarter. Holme med nåletræer til dække for vildtet, små lysninger og brede spor evt. med slået græs, som er derfra man oplever skoven de førte år. En sø eller et vandhul giver variation og er afgørende for dyre og fugleliv. Med den nuværende skovrejsningsordning kan der godt plantes små områder med nåletræ. Det kan være et område med thuja og douglas som på bare 10 år er helt fantastisk.
Parker skal planlægges og trives
Parken skal tilrettelægges, så vi ønsker at bruge den og trives, når vi er der. Den skal også anlægges, så den er rationel at drive. Man kan let anlægge en park med spændende træer, kønne buskgrupper og større græsflader eventuelt med flere rum, uden at plejen behøver at tage for meget tid. I relation til græsplænen er det måske et spørgsmål om at købe en lidt større græsklipper eller en robotklipper der i dag let klarer 3000 m2
Kønne og blomstrende buske anlagt i de rette grupperinger er vigtige rammer for haven. Det kan være et område med rododendron under nogle gamle ege som blomstrer flot i maj. En gruppe med dronningebusk, Kolkwitzia, med et kæmpe blomsterflor af små lyserøde trompetagtige blomster i juni måned og andre buske, der følger med blomster senere.
Blomstrende planter om vinteren
I vintermånederne findes der også blomstrende buske. I februar blomstrer troldnød, med sine fantastiske små gule blomster og i december blomstrer Kejserbusk med hvidlige blomster.
Valget af træer og deres placering er afgørende. En flot stor hængepil kan være imponerende det ene sted og malplaceret det andet sted.
Ægte kastanje, tulipantræ og ginko er blot eksempler på træer, der passer i mange større haver.
Gamle træer skal der værnes om. Nåletræet må man heller ikke glemme. Sequadendron (kæmpe fyr), der er verdens største træ og kommer fra Californien, er en pryd i enhver større have.
Søren Paludan slutter med at et sige, at det gode projekt kræver, at kunden har været med på rejse fra starten. Gode og projekter skabt i samarbejde mellem konsulent og kunde.
Den 24. november kl. 14.00 i Geografisk Have er det Søren Paludans mål at tage nuværende og kommende have og skovejere med på en lille rejse.