Landmand Peter Eliassen sagsøger nu med Bæredygtigt Landbrugs hjælp Landbrugsstyrelsen i en sag om MFO-efterafgrøder og landbrugsstøtte (28/10 kl. 9.45: Artiklen er opdateret med Landbrugsstyrelsens svar).
Medlem af Bæredygtigt Landbrug, Peter Eliassen fra Thy, har fået nok og stævner nu Landbrugsstyrelsen i en sag om støttetræk.
- Det kan ikke være rigtigt, at man som landmand kan trækkes i landbrugsstøtte, fordi ens MFO-efterafgrøder ikke vokser frem på en måde, som Landbrugsstyrelsen forestiller sig. Det er helt uspiseligt, at landmanden gøres ansvarlig for det hændelige – vind og vejr er jo an act of God – og landmanden skal ikke gøres ansvarlig for guds handlinger, lyder det fra Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug – der har hjulpet med stævningen.
Landmand Peter Eliassen såede MFO-efterafgrøder – en blanding af olieræddike og honningurt – i god tid den 10. august 2017 inden såfristens udløb den 20. august. Den 22. september fik han kontrol af Landbrugsstyrelsen, der underkendte de fleste MFO-efterafgrødearealer. Konsekvensen blev et træk i størrelsesordenen 2/3 af arealet.
Sagen blev af Bæredygtigt Landbrug påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet. I sommeren 2019 fik Peter Eliassen brev fra klagenævnet om, at sagen måske først kan afsluttes så sent som i år 2022. Derfor har Bæredygtigt Landbrug og Peter Eliassen nu valgt at stævne Landbrugsstyrelsen med påstand om, at styrelsens afgørelse er ugyldig.
- Denne sag er uhyre vigtig, fordi vi ikke kan acceptere, at man som landmand sår de rigtige MFO-efterafgrøder indenfor fristen – og så alligevel skal frygte et betydeligt økonomisk tab. Min forventning er, at Landbrugsstyrelsen kommer til at genoptage en del sager, hvis vi får medhold i denne sag, siger Nikolaj Schulz.
Landbrugsstyrelsen svarer
Over for Effektivt Landbrug bekræfter Landbrugsstyrelsen, at de torsdag modtog en stævning fra Peter Eliassen, men afviser samtidig at udtale sig om den konkrete sag.
Til spørgsmålet om, det er i strid med EU-regler, den måde, som Landbrugsstyrelsen kontrollerer MFO-efterafgrøderne på i dag, lyder det dog i en skriftlig kommentar:
- EU-reglerne stiller krav om, at efterafgrøderne leverer en vis effekt. Den effekt har vi efter aftale med EU-Kommissionen oversat til, at efterafgrøden skal have en given fremspiring og vækst hen over efteråret, lyder det fra Landbrugsstyrelsen i en skriftlig kommentar.
Force majeure
I sagen med Peter Eliassen afviste Landbrugsstyrelsen, at der var tale om en ekstraordinær situation, så landmanden kunne påberåbe sig force majeure. Fra Landbrugsstyrelsen lyder det, at det altid er en individuel vurdering, om en ansøger kan gøre brug af det juridiske begreb.
Når det kommer til MFO-efterafgrøder, så er det, forklarer Landbrugsstyrelen et generelt krav, at MFO-efterafgrøder består af en blanding af mindst to efterafgrødearter.
- Hvis efterafgrøden ved kontrollen kun består af en art (sådan var det i Peter Eliassens sag, red.), og en ansøger anmoder om at blive omfattet af force majeure-reglerne, ser vi på billeder og anden dokumentation for at se, om en manglende fremspiring skyldes ekstraordinære og uforudsigelige forhold, som kan gøre, at det kan blive omfattet af force majeure. Hvis vi ikke finder en ekstraordinær og uforudsigelig omstændighed i vores ekstra gennemgang af sagen, må vi give afslag på anmodningen om force majeure, skriver Landbrugsstyrelsen.