Det danske udlandslandbrug i Rumænien, Romania Farm Invest, er lykkedes med næsten at tredoble sin omsætning, fra 7,8 millioner euro til 24,3 millioner euro.

Det betyder, at resultatet efter skat nu går i plus, fra -4,9 millioner euro til 10,4 millioner euro.

I ledelsesberetningen for Romania Farm Invest tilskrives det gode resultat en større høst end budgettet:  

- Høstens størrelse har været bedre end budget (+9 procent), da 2021 var en god vækstsæson, hvor der er kommet den nødvendige nedbør, modsat tørkeåret 2020. Salgspriserne har været markant bedre end budgetteret, og det har i særlig grad påvirket resultatet positivt. Det samlede dyrkede areal var 14.631 ha, og den samlede høstede mængde blev 102.585 tons. Den samlede værdi af høsten blev 25 millioner euro mod en budgetteret salgsværdi på 15 millioner euro (+65 procent).

Koncernens hovedaktivitet er at drive en landbrugsbedrift i Rumænien omfattende planteavl med tilhørende bygninger, siloer, korntørring samt maskiner.

Regnskaber