Peter modtog et legat fra Dansk Maskinhandlerforening
Peter Krabbe Knudsen fra Herborg Smede- og Maskinforretning modtog legatet fra Dansk Maskinhandlerforening, som blev overrakt af formand Jens Åge Jensen.
I legatbegrundelsen står der blandt andet, at EUX-eleven i løbet af sin uddannelse ud over seriøst at arbejde med sine faglige og tekniske kvalifikationer har gjort noget særligt for sammenholdet i klassen og på skolen.
Og netop det, blev foruden en stor ros til hans rolige og eftertænksomme natur, også nævnt i indstillingen fra HEG:
- Desuden er Peter en person, der gerne hjælper sine kammerater. Han er altid åben for spørgsmål og beredvillig til at dele sin viden og erfaring.