Af Søren Hoff Brøndum, miljøchef i Agillix

Her hos Agillix har vi etableret en specialiseret rådgivningsenhed inden for skov. Vores eksperter kan hjælpe dig med at vurdere om din jord egner sig til skovrejsning, identificere de mest relevante tilskudsordninger og hvordan skovrejsning kan supplere din ejendoms strategi og personlige ønsker, hvad enten det er investering, jagt eller herlighedsværdierne på ejendommen.

Hvis du som lodsejer overvejer skovrejsning i nær fremtid, bør du også se nærmere på mulighederne i forbindelse med den aktuelle trepartsaftale. Målet med aftalen er at etablere 250.000 hektar ny skov inden 2045. Til at bakke den målsætning op, er der i øjeblikket en tilskudsordning på cirka 22 milliarder kroner i høring.

Ordningen forventes åbnet for ansøgninger i efteråret 2025, og allerede nu er det relevant at overveje mulighederne – især hvis du har jord, der egner sig til formålet.

Hvad er kravene?

Støtten målrettes særligt områder med stort behov for kvælstofindsats – altså arealer, der har en lav evne til at tilbageholde kvælstof. Hvis ikke alle midler udmøntes i disse områder, fordeles de resterende midler ud fra et pointsystem, hvor blandt andet drikkevandsinteresser, arealets størrelse og nærhed til eksisterende skov tæller positivt. Kravene til arealet er, at det:

• Skal have været i landbrugsdrift året før ansøgning

• Må ikke have mere end seks procent kulstof i jorden

Hvilke typer skov støttes?

De nye skove bliver både produktionsskove, men også naturskove, og er man til naturindhold, prioriteres projekterne ud fra indhold af urørt skov, beliggenhed op til arealer med høj naturværdi, anden naturlig tilgroning (20-50 procent), skovgræsning eller projekter, der tilsigter at genoprette den naturlig hydrologi – lukke grøfter.

Der kan ydes:

• 75.500 kroner pr. hektar i grundtilskud til privat skovrejsning

• 15.000 kroner pr. hektar i tillæg til urørt skov med tinglyst forbud mod træhugst

Samlet set afsættes der som sagt cirka 22 milliarder kroner til skovrejsning, hvoraf de 20 milliarder er øremærket til privat skov. Derudover kan lodsejere fortsat modtage grundbetaling, selvom arealerne tages ud af drift og tilplantes.

Hvad bør du gøre?

Med det store politiske fokus og gunstige tilskudsordninger er det nu, du bør tage stilling til, om skovrejsning er relevant for dig. Områder, der allerede er udpeget som positivområder i kommuneplaner – særligt OSD-områder (Områder med Særlige Drikkevandsinteresser) – vil sandsynligvis blive prioriteret.

Her hos Agillix følger vi udviklingen tæt. Vores klare anbefaling er, at du bør alliere dig med en rådgiver, der kan optimere dine muligheder for at opnå tilskud og sikre dig de bedste betingelser for at skabe værdi på dine arealer – både med hensyn til økonomi, ejendomsværdi og fremtidig anvendelse.

Helt aktuelt bliver de lodsejere, der henvender sig til Agillix i øjeblikket, tilbudt at blive skrevet op for at blive kontaktet, når tilskudsordningen på de cirka 22 milliarder kroner åbner.