Juletræsproducent holder sig ung og fit
Kosttilskud holder mig ung og fit. Sådan siger den76-årige landmand Arne Lund Thomsen fra Spjald, som indtil for tre år siden havde grise. I dag er han fuldtidsbeskæftiget med dels at være dambrugsopdrætter, dels at dyrke juletræer til eksport.

76-årige Arne Lund Thomsen fra Spjald har altid været landmand, og har i over 35 år drevet landbrug og dambrug fra ejendommen ved Spjald i Vestjylland. Siden er juletræsproduktionen kommet til, hvor Arne er klar med maskinen til håndteringen af juletræerne, når det går løs igen senere på året.
- Da jeg har en ung kone, der er 16 år yngre end jeg, skal jeg jo holde mig ung mange år endnu, griner Arne Lund Thomsen, Spjald, der selv efterhånden er blevet 76 år gammel, og som beskæftiger sig med juletræsdyrkning og dambrug.
Den dag, vi besøgte ham, havde han ni personer i gang med at klippe de ca. 300.000 juletræer, han dyrker på 50 hektar. Det bliver til ca. 20.000 juletræer pr. år, som går til eksport, bl.a. til Norge, Holland, England, Frankrig og Tyskland som er det største marked.
Men som 76-årig er det langt fra nogen selvfølge, at fysikken stadig er ung og frisk. Og Arne Lund Thomsen blev mindet om det for et lille års tid siden.
- Sidste sommer, havde jeg problemer med mine fødder. Jeg havde faktisk ondt i alle mine led og var meget stiv i lænd og skulder, men værst var det i fødderne, som gjorde ondt nærmest hele tiden. Desuden frøs jeg altid fingrene og især mine tæer. Så jeg sov med strømper på for at holde varmen” fortæller Arne, der selv konkluderede, at det måtte være hans blodcirkulation, der ikke var optimal.
Kosttilskud frem for piller
Konen Anne er præst, og i nabolaget bor organisten Grethe, hvis mand Thomas Mose tidligere havde problemer og ondt i sin hofte. Han er blevet hjulpet med naturlige tyske kosttilskud fra Sundhedsshoppen ved Varde. De to hustruer snakkede sammen om deres mænds skavanker, og så kom der skred i tingene.
- Efter at min kone havde talt med Grethe, kontaktede jeg Kirsten Bak Hansen fra Sundhedsshoppen, for noget måtte der gøres. Jeg er ikke så meget til piller og medicin, og har alle dage hellere søgt hjælp hos alternative behandlere. Jeg kender jo Thomas Mose, og når han siger god for noget, og det har virket på ham, ja så er det værd at prøve, fortæller Arne.
Naturlige kosttilskud
- Kirsten satte mig i første omgang på tre naturlige kosttilskud, - to produkter aktiv og yumi til mine led, samt produktet pulz for at jeg kunne få en bedre blodcirkulation i min krop og i særdeleshed i mine fødder. I starten skulle jeg spise meget af produkterne, men i dag spiser jeg kun aktiv og yumi fire gange om ugen, forklarer Arne og uddyber:
- For at holde blodomløbet kørende, tager jeg dog stadigvæk 1 pulz daglig, sammen med Cal + som er de daglige vitaminer og mineraler, som jeg tror på, folk på min alder har brug for hver dag. Så behøver jeg ikke at tage alle mulige forskellige vitamin- og mineraltabletter.
- Hovedsagen er, at det virker. Jeg er ikke nær så stiv i min lænd, skulder og knæ, og mine fødder gør ikke ondt længere, når jeg går rigtig mange skridt hver dag. Jeg har også fået varme i fingrene og fødderne, specielt den ene fod. Den anden fod er stadigvæk lidt kold, men dog til at leve med, smiler Arne.
Arne er i gang hele dagen og har altid været landmand, siden han tog sin landmandsuddannelse. Gården i Spjald købte han i fri handel i 1985, og dengang var der allerede både grise og dambrug på gården. Stedet er specielt velegnet til dambrug, idet der fosser 40 l rent grundvand op af jorden pr. sekund, og risikoen for forureninger er meget, meget lille, da gården ligger højt i landskabet. Siden er produktionen af juletræer kommet til.
Se mere på www.sundhedsshoppen.com.