Ikke alle skove er ens. Det samme gælder ejers ønsker til skovrejsning. Skovdyrkerne har derfor smidt alle standard planteplaner op i luften og grebet dem i nye koncepter, så de imødekommer alt fra ønsker om skov til produktionsformål til skovrejsning med øget biodiversitet for øje.
Hos Skovdyrkerne oplever de, at flere og flere lodsejere vil rejse skov med et andet formål end produktion.
- Politisk set er der kommet et stort fokus på naturen og biodiversitet. Det kommer også med en stor pulje penge til skovrejsning via Landbrugsstyrelsens skovrejsningsordning. Det har givet lodsejerne motivation til at plante skov, siger Rasmus Stengel Hansen, skovrejsningskonsulent, Skovdyrkerne.
Otte koncepter
Førhen har der, ifølge konsulenten, været et stort fokus på at plante skov til produktion. I dag efterspørges skovrejsning også med henblik på at bedre biodiversiteten, jagt og herlighed.
- Mange bliver overvældet, når vi tidligere har præsenteret mængden af forskellige arter, man kan plante. Alle kender eg og bøg, men når der er over 50 arter at vælge imellem, bliver det svært. Alle arter har deres egen niche og egenskaber. Derfor har vi lavet otte forskellige koncepter, der fokuserer på blandt andet jagt, biodiversitet, produktion og endda CO2, fortæller Rasmus Stengel Hansen.
I tænkeboks
- Vi smed alle standard planteplaner op i luften, og brød det ned i, hvordan vi bedst muligt imødekommer lodsejerens ønske.
- Vi oplever en tendens, og kan med sikkerhed sige, at over 75 procent af vores skovrejsninger er for jagt, biodiversitet eller herlighed. Derfor skræddersyr vi nu plantekoncepter til at ramme præcis dét, siger Rasmus Stengel Hansen.
Gør det helt og ikke halvt
- Skovrejsning for jagtens skyld, skal naturligvis kunne leve op til de egenskaber i skoven, som giver en god jagt, ligesom skovrejsning til biodiversitetsformål, skal kunne levere for biodiversitet.
- I jagtkonceptet har vi skruet ned for mængde af eg pr. hektar og op for vildæble og rødgran. I vores biodiversitetskoncept arbejder vi med 10 forskellige arter, og i CO2-konceptet er fire hurtigvoksende arter. Produktionskonceptet kan tilbyde en klassisk skovbrugsblanding med eg eller bøg, forklarer Rasmus Stengel Hansen.
Koncepterne er ikke faste, men er tænkt som oplæg til blandinger, der kan præstere på de ønsker og behov, som skovejeren har.
Plantekoncepter
Produktionsskov: 40% eg eller bøg blandet med avnbøg, ahorn, rødel og rødgran
Jagtskov: 30% eg blandet med vildæble, hassel, mirabel, rødel, spidsløn og nål
Biodiversitetsskov: 15% eg blandet med birk, rødel, hassel, skovfyr, fuglekirsebær, lind, ask, alm. tjørn og nål
CO2-skov: poppel, lærk, ahorn og fuglekirsebær
Skovblanding 1: 30% eg med ahorn og skovæble
Skovblanding 2: 30% bøg med ahorn, alm. røn og douglas
Nåleskov 1: 45% rødgran med douglas, grandis og birk
Nåleskov 2: 30% skovfyr med sitka, rødgran, lærk og birk
Forudser plantemangel
Både i Danmark og i resten af EU plantes mere og mere skov. Rasmus Stengel Hansen forudser på den baggrund plantemangel i de kommende år.
- Det drejer sig især om egetræer. Hvis planteskolerne i 2020 leverede 100 procent af de træer, vi skulle bruge, kunne de i 2021 levere 80 procent. Her i 2022 er forventningen, at de kan levere 60 procent af træerne og i 2023 er det forudset, at planteskolerne kun kan levere 30 procent af de egetræer, der efterspørges, påpeger konsulenten.