21 landbrugsskoleelever fra Dalum Landbrugsskoles afdeling Korinth var den 23. marts i skoven med skovfoged Stefan Rud Petersen fra Faurholt Skov og Natur for at lære mere om forskellige muligheder for en bæredygtig landbrugsdrift.
Onsdag den 23. marts havde 1.500 landbrugsskoleelever landet over landsdækkende bæredygtighedsdag. På Dalum og Korinth Landbrugsskole tog de godt imod initiativet.
Fremtidens landmænd har en nøglerolle i den grønne omstilling, og ambitionen er en klimaneutral fødevareproduktion inden år 2050, lød det.
- Vi har været gode til at lære af hinanden i landbruget, men vi kan komme endnu længere i den grønne omstilling, når vi arbejder sammen på tværs af brancher. Nye initiativer i landbruget skal udspringe af inspiration fra andre erhverv. Vi skal ud at se, hvordan de andre har grebet udfordringerne an, sagde Birthe Egdal, Dalum Landbrugsskole som introduktion til dagen.
Dagens tema tog udgangspunkt i FN's Verdensmål nr. 12: »Ansvarligt forbrug og produktion«. På Dalum Landbrugsskoles afdeling i Korinth udmøntede det sig i et besøg i skoven sammen med skovfoged Stefan Rud Petersen, Faurholt Skov og Natur for at høre, hvordan skovrejsning kan bidrage klima- og miljømæssigt og hvilke fordele, eleverne som kommende landmænd, kan drage af skoven.
Skovrejsnings mange fordele
- Jeg har glædet mig til det her besøg og til at vise de unge mennesker, hvor hurtigt man kan gå fra landbrugsjord til skov. Det får de at se i dag ved, at vi besøger en skov, der er plantet for otte år siden, sagde Stefan Rud Petersen
Ifølge skovfogeden, rejser de fleste skov på grund af et ønske om et rekreativt område, hvor naturen kan nydes, og hvor der kan gås på jagt.
- Men der er også tit bevæggrunde som forøget biodiversitet, salg til energiformål (popler og pil, red.) og fjernelse af CO2, lød det fra Stefan Rud Petersen.
Han understregede, at den øgede biodiversitet fremmer den vildtmæssige mangfoldighed til stor glæde for jægeren.
Skov på landbrugsjord
Den allerbedste jord til skovplantning, er den jord, hvor hveden giver 15-16 tons, men det ved Stefan Rud Petersen godt, ikke er vilkårene.
- Og det skal det heller ikke være. Vi skal bruge den gode landbrugsjord til at lave fødevarer.
- Ofte er det skæve arealer med lavere bonitet, er vælges til skovrejsningsområde.
- Der hvor strukturreformen er imod landbruget. Hvor maskinerne er blevet for store og for effektive. Det kan dybest set ikke betale sig at vende rundt derinde. Og det er også ok. Vi får det altid tilpasset, så træerne passer til de forhold, de bliver budt, sagde den erfarne skovfoged og påpegede, at man sommetider konverterer en hel ejendom til skov, natur og frem for alt herlighed.
Tilskud til rejsning
Skal der søges tilskud til skovrejsningen, skal arealet over de to hektar.
- Tilskudssatsen i 2021 lå på 32.000 kroner pr. hektar samt 15 kroner pr. løbende meter hegn. Det dækker ikke helt omkostningerne, men det er tæt på, påpegede Stefan Rud Petersen.
- Men vi kan godt lave meget mindre skove. Helt ned til for eksempel 40x40 meter. Så kan man bare ikke opnå tilskuddet.
Der skal søges om lov
Ønsker man skovrejsning, kræver det en nærmere undersøgelse af forholdene både hos kommune og museer.
- Arealet skal undersøges for en masse forhold; blandt andet Natura 2000-områder og beskyttede naturtyper, og kommunen screener for en VVM-redegørelse. Der tjekkes primært afstande til forskellige beskyttelseslinjer, så jeg har allerede inden, vi sender ind, en god ide om, hvorvidt der vil blive givet en tilladelse, blot jeg har lavet mine indledende undersøgelser, siger Stefan Rud Petersen.
Stefan Rud Petersen forklarede nærmere, at forhindringer kan være, hvis man ønsker skov inden for de områder, en kommune har udlagt som områder, hvor skovrejsning er uønsket.
- Skovrejsning er trendy. Man vil det gerne fra politisk side, og samarbejdsviljen fra kommunerne er stor, så det er derfor ikke ret tit, at vi oplever at få afslag. Men kommer vi inden for en sø- eller å beskyttelseslinje, hvor man gerne vil bevare en udsigt, eller en kirke, der skal blive ved med at ligge i det åbne land. Så får vi ikke lov.
En skov er, ifølge skovfogeden, at betragte på linje med et fast anlæg, hvorfor det lovgivningsmæssigt ikke er muligt at komme uden om de indledende screeninger hos kommunen.
De fleste sager søges op til et år før, end der plantes.
Stefan Rud Petersen ejer konsulentvirksomheden Faurholt Skov og Natur. Han har været skovfoged de sidste 17 år og har derfor en masse erfaring, er kunne videregives til de interesserede landbrugselever.
Plant lidt af det hele – historiens bevingede sus
- Plantes der på arealer, hvor det blæser meget fra vest og sydvest, ved vi, at det vælter, hvis det er gran. Her planter man oftest eg. Det er en stormrobust art, der bare bliver stående.
Stefan Rud Petersen pointerede, at man vælger træarter primært ud fra terræn, vindforhold og hvad jorden kan oppebære.
- Men også ud fra, hvad vi har af tro på fremtiden. Hvor hurtigt skal det gå? Hvor hurtig skal vores investering gerne forrentes? Gran driver vi ofte i 40 års rotationer i Danmark. Eg så langt som i 120 år.
- Som skovforvalter tænker man altid, at vi skal have lidt af det hele. Mode og trends svinger, understregede Stefan Rud Petersen og gav de unge landbrugsskoleelever lidt historieundervisning:
- For 200 år siden mistede vi flåden til englænderne. Kongen sagde som dekret til de danske skovejere, især i statsskovene, at de skulle plante noget mere eg, da der ikke var tømmer til at lave den nye flåde.
- Flåden bestod af egetræsskibe, og der var ikke træ i skovene til at lave en ny flåde, der var lige så flot som den gamle. Så de lavede, hvad der var at lave af, og så havde de den flåde, der nu var.
- De ege - flådeegene, som vi kalder dem - er hugstmodne nu. Det betyder, at nu står vi med en ressource, der egentlig var tiltænkt noget andet, da det blev plantet. Heldet er så, at eg er populært som aldrig før til alt muligt andet – især møbler. Egepriserne er skudt i vejret. Det er et held, nu vi står med nogle egetræer, der var tiltænkt noget helt andet.
Stigende skovareal
Faurholt Skov og Natur rejser cirka 10-15 nye skove om året
I 2021 svarede det til cirka 55 hektar
I 2022 er der allerede planlagt 75 hektar
I 2002 rejste skovfoged Stefan Rud Petersen cirka 10 hektar skov
Kurt Skovgaard Andersen (på ATV) ejer den skov, landbrugseleverne var på besøg i den 23. marts.
Den 23. marts er der brugt op
Den landsdækkende bæredygtighedsdag er arrangeret af foreningen Danske Landbrugsskoler, som tæller 11 skoler med i alt 1.500 elever og lærlinge. Datoen for arrangementet er valgt, fordi det cirka er omkring den dato, at vi i Danmark har brugt hele vores ration af jordens samlede ressourcer i 2022, hvis forbruget skal være bæredygtigt.
Bæredygtighedstrekanten
Alle dele skal være lige store. Mangler man en af de tre områder, kan »trekanten« ikke stå – og dermed ikke være bæredygtig.
En del skovrejsning sker på baggrund af et ønske om jagtmuligheder. Men også biodiversitet, rekreativt område, CO2 og energi, er blandt bevæggrundene, når landbrugsjord udtages til skovrejsning.
Pasning af skov
Ved tilskudsberettiget skovrejsning er det ikke tilladt at benytte kemi eller handelsgødning. Her er det udelukkende tilladt med mekanisk rensning.
Man renser, ifølge Stefan Rud Petersen, typisk i år et og to, og hvis jorden er mager og langsom også i år tre og fire.
- Som et gennemsnit på Fyn er man færdig med rensning ved udgangen af anden eller tredje vækstsæson, sagde han.
Konkurrerer med græs om vand
Får man ikke renset, kan der især komme meget græs, der er en vandkonkurrent af den anden verden.
- Træerne kan ikke hive vand ud af jorden, hvis græsset har suget det. Vi ved, at på en sommerdag, der tager græsset de første par millimeter nedbør uden, at det kommer ned til rødderne. Så det skal regne meget på en sommerdag, før end træerne får gavn af det. Derfor er det et kardinalpunkt, at man ikke har græs i sin skovrejsning.
Er det ikke tilskudsberettiget, er der ikke noget kemiforbud i skovene. Her vil man kunne benytte en afskærmet sprøjtning ligesom i juletræerne.
En meter højere om året
Efter de to år, kan man gå og nyde det.
- Træerne bliver cirka en meter højere, for hvert år der går, og når skoven er omkring de 10 år, skal man i gang med at fælde ammetræer.
Et ammetræ er et træ, der vokser ekstra hurtigt de første to-tre år og dermed trækker de andre træer godt med. Derudover dæmper de lidt på ukrudtet og skaber et skovklima.
- Sidst kommer den almindelige skovdrift ind, hvor man hvert år går og udvælger hvilke træer, der skal tyndes ud. Man laver en kvalitativ og arealmæssig fordeling. Så er der for eksempel tre-fire flotte træer, der står og trykker hinanden, er man nødt til at fjerne den ene, lød det fra Stefan Rud Petersen.