Opdateret flishugger på markedet

NHS mærker stor interesse for flishuggere til stokeregnet brændselsflis.

NHS EasyCut skærer træet i stykker til stokeregnet flis.

NHS har arbejdet på at optimere deres grønne danskproducerede flishuggere til at producere ensartet, stokeregnet flis.

Det er resulteret i NHS EasyCut princippet.

Maskinens knive er placeret på siden af svinghjulet (hugskiven) og sidder i en let skråtstillet position i forhold til hugskivens omdrejningspunkt. Derved skæres træer og grene med regulære snit i stedet for at blive slået eller revet af. Det sikrer ensartet flis, og ved at skære i stedet for at »rive« flisen spares også betydelige mængder brændstof.

Afstanden mellem indmadningsvalserne og hugskiven er meget kort på en NHS flishugger. Det er en af hemmelighederne bag, at deres flishuggere er kendt for at kunne producere ensartet flis uden »stikkere«, selvom de ikke arbejder med solde eller stikkebrydere. Den korte afstand sikrer en god kontrol af træet, og at knivene altid rammer vinkelret på det i modsætning til andre huggere, hvor en større afstand og skråtstillet snit resulterer i, at træet kommer på tværs gennem maskinen, når valserne slipper deres greb i træet, hvilket resulterer i lange stikkere.

Hvor meget lavere det faktiske brændstofforbrug i grunden er, ved Allan Jensen sælger ved NHS ikke. Men det er en del, påpeger han, for kunderne lægger ligefrem mærke til det, når de er ude på demo. Han forklarer, at besparelsen primært hænger sammen med NHS EasyCut og de skråtstillede snit.

- Det bruger ikke så meget energi at skære, som det gør at »rive«. Effekten er meget tydelig, for hvor kunderne er vant til, at deres gamle flishuggers omdrejningsvagt slår fra i ny og næ, så sker det meget sjældnere med de nye NHS EasyCut huggere. Man kan altså arbejde med mindre effekt eller mindre traktorer, og det resulterer i mærkbare brændstofbesparelser.

Læs også