Direktør fik syn for skoven

Som uddannet stærkstrømsingeniør og efter flere lederstillinger i byggebranchen var det et ubeskrevet blad i skovverdenen, som sidste efterår satte sig i direktørstolen hos Skovdyrkerne Øerne.

- Jeg kommer fra en gård i Vendsyssel med en granplantage, der skulle danne læ. Jeg er ikke et udpræget naturmenneske, og havde slet ingen indsigt i skovbrugets facetter, inden jeg kom hertil.

- I dag indrømmer jeg gerne, at jeg har fået et helt andet syn på skoven i mit nye job, eller når jeg og familien oftere går en tur i skoven. Og for slet ikke at tale om, når jeg er med vore professionelle fagfolk ude på opgaver, lyder det fra 56-årige Lars Muldbak, der tiltrådte direktørstillingen på kontoret i Vissenbjerg for snart et år siden.

Hans opgave er først og fremmest at lede rådgivningsvirksomheden og dens medarbejdere, men ved avisens snak med den nye chef hos skovdyrkerforeningen ude i det rette element kan han dog prompte forklare, at de ekstraordinære mange bog på bøgegrenene (bøgens nødder, red.), skyldes sidste års tørke. Og i det hele taget afslører mødet med direktøren, at han på rekordtid har sat sig ind i de mange aspekter og opgaver, som til stadighed og fremadrettet er en udfordring for skovbruget og dets lokale medlemsorganisation.

Sorte tal igen

Udfordringen er blandt andet, at fusionen i 2016 af de to foreninger på Fyn og øst for Storebælt betød, at Skovdyrkerforeningen Øerne efterfølgende havde to turbulente år med underskud. Efter tilpasninger og råd fra en konsulentvirksomhed om en mere forretningsmæssig strategi blev skuden dog rettet op til sorte tal sidste år.

- Derfor har jeg overtaget ledelsen af en andelsbaseret forening og rådgivning, som er på rette spor. Og vi kommer da også igen ud med et plus i det netop afsluttede regnskabsår, dog uden at vi endnu kender den endelige størrelsesorden, fortæller Lars Muldbak, der gerne vedgår, at han havde nogle overvejelser ved at skulle skifte til en helt anden branche.

- Men det lød interessant, også at skulle få en ny fusion til at fungere. Og det har været rigtig spændende at være en del af denne proces, og ikke mindst at kunne være med til at videreudvikle organisationen, så vi også er her i fremtiden.

Ny organisation

Netop organisationen var det første, den nyansatte direktør tog fat omkring.

- Jeg hverken kunne eller ville være chef med ansvar for alle funktionerne. Derfor fik vi efter to måneder dannet en mellemledergruppe med seks faglige ledere, alle fra egne rækker, der hver står for et område. Og hvor vi hver måned både holder et ledergruppemøde, og hvor jeg mødes med den enkelte leder.

De seks områder er henholdsvis økonomi, forretningsudvikling/digitalisering, juletræer/pyntegrønt, medlemmer, det åbne land, samt flis, skovning og udkørsel.

1.000 medlemmer

- Det har helt sikkert vist sit værd. Det har skabt nytænkning hele vejen rundt, og på det ledelsesmæssige felt, konstaterer den nye direktør.

Organisationen er dermed tilpasset til både foreningens størrelse med omkring 1.000 medlemmer samt kunder uden medlemskab. Foruden ham selv og de seks faglige ledere er tre ansat i administrationen. Desuden er ansat en seniorkonsulent, mens de resterende af de i alt 23 ansatte alle er skovfogeder.

Som nævnt er administrationen placeret i Vissenbjerg, i lejede lokaler hos Centrovice. Desuden rådes der over kontorer hos VKST i Sorø, som medarbejdere derovre kan benytte sammen med deres hjemmearbejdsplads. Endelig arbejder en skovfoged på Bornholm.

Forretning for foreningen og medlemmerne

Organisatorisk udgør Skovdyrkerforeningen Øerne sammen med fire øvrige lokale, selvstændige foreninger De danske Skovdyrkerforeninger, der har historie tilbage til 1904.

- Vi har ingen aktionærer, der skal have del i overskuddet. Men vi skal stadig sikre, at den uvildige rådgivning, skovbruget og vore øvrige aktiviteter både er en forretning for os og ikke mindst vore ejere, medlemmerne.

Lars Muldbak oplyser, at medlemstallet hos Skovdyrkerforeningen Øerne ligger på omkring 1.000, og trods strukturudviklingen var der i det forgangne år kun en nedgang på 24 medlemmer. Medlemmerne repræsenterer et skovareal på i alt 18.000 hektar.

Mange tilbud

Det årlige medlemskontingent spænder fra 1.000 til 6.100 kroner, alt efter bedriftens skovareal og omfanget af rådgivningstjenesterne. Han understreger, at rådgivning tilbydes for både medlemmer og ikke-medlemmer, og spektret af tilbud er meget bredt.

- Vi kan for eksempel hjælpe småskovejere at udvise træer til udtynding eller måske tilbyde at have entreprisen på udtyndingen og afsætningen af træ og flis. Det kunne også være at lave en plan for herlighedsværdier som en sø, skovrejsning eller andet på et fritidsbrug.

- For større brug kan det være udarbejdelse af driftsplaner, en tættere samarbejdsaftale eller et partnerskab, hvor man »køber en skovfoged« hos os, hvor der måske på skovbruget i tidligere tider var ansat egen skovfoged.

Presset juletræsmarked

Det åbne land er også et område, der har fået større opmærksomhed, blandt andet med nye tilskudsordninger. Det gælder skovrejsning, læhegn, vildtremisser og søer.

Også juletræsproduktion har sin egen afdeling hos Skovdyrkerne Øerne, der er den kommercielle betegnelse for skovdyrkerforeningens rådgivningstjeneste. Det gælder rådgivning men også eksport af træer, som forestås af skovdyrkerforeningens egen afsætningskanal, Green Products.

- Det er i disse år meget svært at afsætte den danske produktion, der uændret er på 10,5 millioner juletræer, hvor omkring 9 millioner i sagens natur skal sælges uden for landets grænser. Markedet er mættet, og det skyldes først og fremmest, at klimaændringerne har gjort det muligt at dyrke juletræer i fastlandsklima. I de centrale områder i Polen, Tyskland og Frankrig var der tidligere ofte sen forårsfrost, som nordmannsgraner ikke kan tåle, forklarer Lars Muldbak.

Med det pressede prisniveau på de ellers flotte danske juletræer er hans forsigtige bud, at udbuddet vil begynde at falde efter 2021. Derfor er produktionen stadig berettiget, og vil måske også kunne stige svagt, da den har en forsinkelse på 7-10 år.

Klimavenlige juletræer

Han venter ikke, at den stigende »amerikanisering af julen«, hvor plast og lys vinder frem, vil påvirke de ægte juletræer.

- I lejligheder på 4. sal kan det måske være bekvemt, men plastik holder ikke evigt og er i den grad skadeligt for miljøet. Derfor kan vi have gjort op med den mynte i befolkningen, at fælde et juletræer er et indhug i skoven og dermed miljøet. Der er tale om en afgrøde, som tilmed er klimavenlig, understreger direktøren.

Samme problematik nævner han omkring flis og gavntræ.

- Ingen skover udelukkende for at lave flis. Det er et restprodukt fra skovdriften, der fortrænger fossile brændstoffer, når det anvendes i energiproduktionen.

Og når det gælder skovbrugets CO2-regnskab, så optager ung skov mest CO2 fra luften.

- En fuldt udvokset skov vil frigive lige så meget CO2, som der optages, da gamle udgåede træer vil frigive CO2, når de forfalder. Derfor skal den unge skov bruges og plejes, og gerne med flere arealer, som regeringen foreslår.

- Til gengæld gavner det ikke miljøet kun at rejse urørt skov, og vor rige fauna er jo allerede et resultat af vore kulturskove. Vi skal dyrke skoven bæredygtigt og under hensyntagen til biodiversiteten, understreger Lars Muldbak, som derfor finder det helt forkert, hvis ny skov blot skal ligge hen.

- Så skal gavntræet blot hentes fra andre egne, og det er ikke lige frem bæredygtigt. Dansk træ bør være det mest oplagte til dansk byggeri.