Landdistrikternes Fællesråd: Nabokompensation for møller og solenergi er fortsat ikke god nok

Aftale om nabokompensation for landvindmøller og solceller tager et skridt frem og et halvt tilbage, mener Landdistrikternes Fællesråd.

Naboer og lokalsamfund skal inddrages og kompenseres i langt højere grad, lyder Landdistrikternes Fællesråds reaktion på en politisk aftale om opsætning af landvindmøller og solcelleprojekter.

En aftale, som regeringen har indgået med energiforligskredsen bestående af samtlige af Folketingets partier på nær Nye Borgerlige, tager ikke ordentligt hånd om de naboer, der som et led i den grønne omstilling kommer til at lægge lokalsamfund og baghave til fremtidens energiproduktion i form af vindmølle- og solcelleprojekter.

Det mener formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

Han understreger, at aftalen er et vigtigt skridt i den rigtige retning efter et par år med uvished og uden kompensation til lokalsamfundet. Men det ærgrer ham, at aftalen "langt fra" yder tilstrækkelig kompensation til de udsatte naboer og lokalsamfund, der skal lægge baghave til de nye bæredygtige energiprojekter med vind og sol.

Ejerskab skaber opbakning

Ifølge aftalen er kompensationen til naboerne inden for en rækkevidde af 4-8 gange vindmøllens højde i alt cirka 5.000 skattefrie kroner årligt, hvor naboer inden for 200 meter til et større solcelleanlæg står til at få cirka 2.000 kroner skattefrit om året.

Samtidig sløjfer aftalen den såkaldte køberetsordning, som giver borgere mulighed for at købe andele i energiprojekter. Men netop denne del af aftalen virker stik imod hensigten om at skabe et øget lokalt ejerskab til nye energiprojekter, vurderer Steffen Damsgaard.

- Det er dybt utilfredsstillende, at man ikke fastholder køberetsordningen ved vindmøller og indfører dette ved solenergianlæg. Fra andre sammenhænge ved vi, at fælles ejerskab gennem folkeaktier eller andele styrker den enkelte borgers ejerskab af, forståelse for og opbakning til et projekt. Og der er brug for lokal forankring og opbakning, når man skal rulle energiprojekter ud i den skala, der lægges op til med målet om 70 procent reduktion i CO2 i 2030, siger han og tilføjer:- De bonusordninger, som indgår i aftalen, bør være højere og fungere som supplement til køberetsordningen og borgeranparter. De skal ikke være en erstatning for dem, understreger han.

Fakta

  • Der oprettes en salgsordning for naboer til vedvarende energiprojekter. Boligen kan sælges til opstiller til værdien vurderet af den uafhængige taksationsmyndighed. Muligheden gælder boligejere i en afstand mellem 4-6 gange møllehøjde
  • Der oprettes en bonusordning, hvor naboer til vedvarende energiprojekter inden for 4-8 gange møllehøjde for vindmøller og 0-200 meter for solcelleanlæg får en årlig kontant skattefri bonus. Bonussen svarer til ca. 5.000 kroner årligt for vindmøller og ca. 2.000 kroner for et solcelleanlæg. Ordningen  erstatter den nuværende køberetsordning, som nedlægges fremadrettet
  • Der oprettes en grøn pulje, hvor kommunerne får 88.000 kr. pr. opstillet MW i kommunen af den virksomhed, der opstiller projektet. Det svarer til 2,6 mio. kr. for et 30 MW landvindmølleprojekt. Beløbet er større for kystnære møller og mindre for solceller
  • Der foretages mindre ændringer i værditabsordningen
  • Afstandskravet fra vindmøller til beboelsesejendomme fastholdes på 4 gange møllehøjde
  • De nye ordninger kommer til at gælde for nye projekter, der deltager i 2020-udbud samt støttefrie projekter som ikke har opnået byggetilladelse inden ikrafttrædelse af loven

Kilde: Energi- og Forsyningsministeriet

 

Flere midler til udvikling

Samtidig oprettes der en grøn pulje, hvorigennem kommunerne får 88.000 kroner pr. opstillet MW i kommunen. Pengene betales af den virksomhed, der opstiller energianlægget.

Desværre er det langt fra nok til at kompensere for det arbejde, kommuner og lokalsamfund skal lægge i at gøre området omkring store energianlæg mere attraktivt, vurderer Steffen Damsgaard,

- Den grønne pulje, der er tiltænkt nærmeste lokalsamfund og bliver udmøntet via kommunerne, burde udvides med et årligt tilskud i møllernes og solcelleparkernes levetid for dermed at give naboer og nærmeste lokalsamfund og landsbyer et økonomisk bidrag til at udvikle området. Det er vigtigt at huske på, at de optimale placeringer til især vindmøller allerede er taget, hvorfor det bliver sværere at finde fremtidige placeringer, pointerer han.

Der er dog også forbedringer at spore i den nye aftale, mener Steffen Damsgaard. I aftalen er der nemlig oprettet en salgsordning for naboer til vedvarende energiprojekter, der kan sælge deres hus til opstilleren af solcelle- eller vindmølleanlægget.

Værdien af ejendom bliver således ifølge aftalen vurderet af en uafhængig taksationsmyndighed. Og det er godt nyt for de naboer, som eventuelt vil lide et værditab grundet bæredygtige energiprojekter, mener Steffen Damsgaard.

- Erstatningsordningen med naboernes ret til at kunne sælge deres ejendom indenfor 4-6 gange vindmøllens højde, efter at møllerne er stillet op, er en forbedring for de naboer, som ellers kun har været berettiget til erstatning for værditab på deres bolig, siger han.

mip

Læs også