Hvad indeholder det vand? Er det giftigt? Trænger det ned i grundvandet?

Sådan lyder blot nogle af de spørgsmål, som den nordsjællandske planteavler fra Veksø, Hatla Johnsen, længe har forsøgt at finde svar på. Det skyldes, at dele af hendes 125 hektar, hvor der blandt andet dyrkes raps, jævnligt har været oversvømmet på grund af et vandløb.

I vandløbet, Værebro Å, som bliver betegnet som Danmarks mest bybelastede vandløb, bliver der årligt udledt millioner af kubikmeter renset spildevand fra et renseanlæg. 

Et renseanlæg som siden 2015, hvor Hatla Johnsen med sin mand flyttede ind på ejendommen i Veksø i øvrigt også har oplevet et par tilfælde med slamflugt, hvilket kan ske, når der falder så meget nedbør, at renseanlægget ikke kan følge med. Når det sker, så fosser det organiske materiale, som bruges til at rense spildevandet, direkte ud i vandløbet.

Op til én kilometer bred

Værebro Å løber igennem bykommuner som Gladsaxe, Ballerup, Herlev og videre ud gennem Egedal Kommune, inden det har udløb til Roskilde Fjord. I perioder har den normalt tre-fire meter brede å visse steder været over én kilometer bred som følge af oversvømmelserne. Så det er langt fra kun Hatla Johnsen, åen giver problemer.

- Jeg er så træt af spildevand. Vi landmænd får at vide, at vi forurener det hele, men når man så ser på, hvad der ryger ud af spildevand, så kigger jeg på ni millioner kubikmeter spildevand, som bliver renset ud i den her å hvert år, siger Hatla Johnsen.

Men det er jo renset spildevand? Hvorfor er du så bekymret for det?

- Måløv Renseanlæg (anlægget der leder spildevandet ud i åen, red.) har haft et investeringsefterslæb på 135 millioner kroner. Og når man har det, er der jo nok en enkelt proces eller to, som medvirker til, at vandet ikke er helt så renset, som man tror, det er. Sådan tænker jeg i hvert fald, siger hun. 

Netop usikkerheden omkring indholdet af vandet fra åen er årsag til, at Hatla Johnsen blandt har sagt nej, da hun er blevet spurgt, om hun ikke vil være med til at lave minivådområder.

- Hvis vi overgiver for eksempel den del af jorden til kommunen, hvem holder så øje med, hvad der sker dernede? Det er jeg ikke sikker på, at de gør, siger hun.

Betydning for grundvandet

Hatla Johnsen forklarer, at hun er meget bekymret for, hvad oversvømmelserne har af betydning for det grundvand, som ligger under de arealer, som jævnligt står under vand. Dele af oplandet til Værebro Å indeholder Nordsjællands største drikkevandsressourcer.

- Jeg er dybt bekymret for, hvad der foregår, siger hun, og fortæller, at bekymringen blandt andet går på, om der ikke også kan være tale om den såkaldt »cocktail-effekt« med de kemiske stoffer, som spildevandet indeholder.

- Spildevand er jo alt muligt. Og vi har jo mange åer, som er spildevandspåvirket –  hvad sker der for de insekter, som er i de åer? Kan spildevandet være årsag til, at der er nogle insekter, som vi ikke ser mere? Var det plastik, så kunne man sige, at det kan vi bare samle op, men det her, det kan man jo ikke bare samle op, siger Hatla Johnsen.

L&F-viceformand forstår bekymring 
Spildevand må ikke havne på landmænds marker som følge af oversvømmelser, fastslår Thor Gunnar Kofoed.
Fra Landbrug & Fødevarer lyder det fra viceformand, Thor Gunnar Kofoed, at han deler Hatla Johnsens bekymringer, når det kommer til indholdet af det vand, som jævnligt oversvømmer hendes marker.
Fra organisationen har man for nylig stærkt kritiseret, at der i Danmark slet ikke er god nok viden om vandløbenes kemiske tilstand. Kun i 17 ud af 7.000 vandløbsstrækninger har man således overblik over den kemiske tilstand. 
Værebro Å er en af mange åer, hvor man mangler viden om, hvorvidt koncentrationerne af en lang række forurenende stoffer – som for eksempel kviksølv, cadmium og bly – ligger under nogle niveauer for miljøkvalitetskrav, man har sat sig.
Fra Thor Gunnar Kofoed lyder det, at det er paradoksalt, at de stoffer, som formentlig findes i spildevandet og som havner på markerne som følge af oversvømmelserne, sagtens kan indeholde stoffer, der ikke må udbringes i boringsnære beskyttelsesområder.
- Nogle af de stoffer, som er i spildevand, er noget af det, vi for eksempel ikke må bringe ud på landbrugsjorden. Så selvfølgelig er der et problem, når spildevand oversvømmer vores landbrugsarealer i visse perioder, påpeger Thor Gunnar Kofoed, som ikke giver så meget for, at der er tale om »renset spildevand«.
- Det bliver jo ikke renset fuldstændigt, så vi kan ikke have, at det bare løber ud over markerne, når der sker skybrud eller det regner kraftigt. For den landmand, som det går ud over, bliver produktionsmulighederne jo begrænset. /ege