Kosttilskud hjalp en minkavler
Minkavler med 15.000 minktæver blev ømme knæ, hofter og skulder kvit, da han begyndte at spise kosttilskud.

Minkavler Ib Nielsen, Ikast, har efter han begyndte at spise kosttilskud, ikke længere problemer med ømme led.
Ib Nielsen, som driver Uhr Mink ved Ikast, havde efterhånden affundet sig med at have ondt i hele kroppen, da han begyndte at spise kosttilskud.
Det var knæ, hofter, skuldre, albuer og iskiasnerven den var gal med. Og allerede året forinden havde han læst om en anden minkavler, Agner Feder, som havde haft lignende skavanker, som han nu var blevet kvit ved hjælp af kosttilskud.
- Jeg havde været til læge og fået at vide, at jeg var slidt, og skulle lade være med at arbejde for meget, hvilket er umådelig svært, når der er nok at se til, fortæller Ib Nielsen.
Han kontaktede Kirsten Bak Hansen fra Sundhedsshoppen, som satte ham til at spise tre forskellige produkter.
- Efter at jeg kom i gang med produkterne, gik der et par måneder, og selvom jeg ikke troede på det, så har jeg ikke haft ondt siden jeg startede, så jeg er rigtig glad for at jeg langt om længe tog mig sammen til at komme i gang med at gøre noget godt for mit helbred. Jeg er jo kun 52 år og skal gerne holde mange år endnu, siger Ib Nielsen.
I dag er den tidligere kvægavler, som i dag producerer mellem 80.000 og 90.000 minkskind om året – blandt andet prikkede Jaguar, gået ned på at spise kosttilskud 2-3 gange om ugen.
Sundhedsshoppen kan findes på Agromek sammen med Nordic Stald Kemi, stand J-7160