Succesfuld saneringsindsats reducerer PRRS-tilfælde markant på Østlige Øer og sætter fokus på fremtidig sygdomsforebyggelse.
Østlige Øer, som omfatter Sjælland, Lolland, Falster og de omkringliggende øer, har taget føringen i bekæmpelsen af PRRS.
Det konstaterer griserådgiver og afdelingsleder Keld Sommer fra VKST i en pressemeddelelse.
Keld Sommer er administrator for den styregruppe, der blev nedsat af Landbrug og Fødevarer, da saneringen af Østlige øer blev igangsat med et møde i marts 2023, hvor alle griseproducenter var inviteret.
Til mødet blev første spadestik til at udrydde sygdommen taget – og det har vist sig at give pote.
Strenge krav til PRRS-deklaration
Alle besætninger med over 100 grise er pålagt at have en PRRS-deklaration, som skal opdateres årligt. Tiltaget sikrer, at sygdommens status i hver besætning konstant overvåges og rapporteres. Og det har givet positive resultater.
- Saneringsindsatsen har allerede vist bemærkelsesværdige resultater. Data indsamlet fra marts 2023 til maj 2024 viser en markant nedgang i antallet af PRRS-positive besætninger, fortæller Keld Sommer og henviser til tallene tabellen.
Dato |
Positiv |
Negativ |
Ukendt |
Under sanering |
Total |
% positive |
01.03.2023 |
33 |
340 |
67 |
18 |
458 |
7,2 |
01.08.2023 |
14 |
347 |
43 |
13 |
417 |
3,4 |
01.10.2023 |
11 |
361 |
34 |
4 |
410 |
2,7 |
01.11.2023 |
12 |
359 |
33 |
2 |
406 |
3,0 |
01.12.2023 |
12 |
358 |
35 |
1 |
406 |
3,0 |
01.01.2024 |
12 |
356 |
30 |
2 |
400 |
3,0 |
01.02.2024 |
12 |
361 |
29 |
2 |
404 |
3,0 |
01.03.2024 |
12 |
367 |
19 |
3 |
401 |
3,0 |
01.04.2024 |
11 |
372 |
8 |
5 |
396 |
2,8 |
01.05.2024 |
8 |
371 |
10 |
5 |
394 |
2,0 |
15.05.2024 |
7 |
370 |
7 |
8 |
392 |
1,8 |
Den positive udvikling gør Østlige Øer til det område med den laveste forekomst af PRRS i Danmark.
- Alle nuværende PRRS-positive besætninger har en klar plan for at eliminere sygdommen, og går alt vel, er alle besætninger fri for PRRS i løbet af 2025, siger Keld Sommer.
Fremtidige fokusområder
Med de positive resultater er indsatsen nu gået ind i en ny fase, hvor hovedfokus er at forhindre PRRS i at genindtræde i området.
Keld Sommer forklarer, at der derfor er implementeret følgende strategier, som griseproducenterne kan tage udgangspunkt i:
- Indkøb af avlsdyr: Skal ske via karantænerum med dokumenteret status
- Hjælp til naboer: Etablering af griseringe for at støtte hinanden
- Styr på udlevering af dyr: Slagtedyr må ikke komme i nærheden af stalde
- Håndtering af eksterne køretøjer/leverancer på matriklen: Særlig opmærksomhed på ruten og kontakten, især ved gyllekørsel
- Intern biosikkerhed: Rent tøj dagligt, overholdelse af SPF-regler, grundig og vedholdende praksis, ejeren skal gå forrest
- Sektioneret drift: Grise kan kun føres frem i systemet, aldrig tilbage
Opbakning og fremtidsudsigter
Der er stor opbakning blandt griseproducenterne til at udrydde PRRS fra området og holde det fri for sygdommen.
- En høj eksportnotering har desuden bidraget positivt, da alle smågrise kan sælges til eksport, hvilket mindsker risikoen for lokal smittespredning. I over otte måneder har der ikke været overført grise fra PRRS-positive besætninger til andre besætninger på Østlige Øer, forklarer Keld Sommer.
Griseproducenterne på Østlige Øer fortsætter med deres målrettede indsats og håber på at kunne erklære området fuldstændigt fri for PRRS i løbet af 2025.
Styregruppen består af:
- Claus Heisel fra LVK
- Trine Hovmand fra Danvet
- Anja Vallø Kibsgaard fra Ø-Vet
- Keld Sommer fra VKST, som fungerer som administrator
Gruppens formål er at koordinere indsatsen og sikre løbende opdateringer om udviklingen i de forskellige besætninger, og samarbejdet har kørt åbent, ligetil og yderst effektivt
Kilde: VKST