Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
I denne uge udvikler det europæiske slagtesvinemarked sig forskelligt, konstaterer Danske Svineproducenter i en nyhedsmail, med organisationen Interessengemeinschaft der Schweinehalter Norddeutschlands (ISN) som kilde.
- Mens nogle noteringer er stabile eller stiger moderat, faldt afregningsprisen for slagtesvin i Danmark. I Italien aftager den negative pristendens i forbindelse med ASF, skriver Danske Svineproducenter, og tilføjer:
- Selvom udbuddet af slagtesvin er begrænset, mangler det europæiske kødmarked fremdrift og en klar retning. Kødmarkedet i Europa udvikler sig ikke så stærkt, som markedsinteressenterne havde ønsket, og er faldet lidt til ro i de seneste uger.
- Der mangler stadig grillvejr, og efterspørgslen fra fejrende fodboldfans ved EM lader vente på sig.
Danish Crowns afregningspris er med 12,95 kroner pr. kg ab gård den laveste i den europæiske prissammenligning, mens Spanien topper med en afregning på 17,70. Den tyske notering er 15,99 kroner pr. kg.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
3. oktober 2026
9 min · 2. oktober
Ny gødskningslov rammer markplaner, jurister kritiserer stop for grisestalde, og Danish Crown varsler en stor organisationsændring.