En forbedret daglig tilvækst på 20 g pr. dag pr. pattegris i farestalden, er resultatet af et studie udført af Ceva Animal Health, hvor injektion med Forceris til forebyggelse af coccidiose og jernmangel blev sammenlignet med forebyggelse af coccidiose ved brug af oralt Toltrazuril.

Det oplyser Ceva i en pressemeddelelse, hvor de peger på, at resultatet dermed viser en forbedret daglig tilvækst ved injektion med Forceris der svarer til 420 gram 21 dage efter behandling.

Injektion med Forceris til forebyggelse af coccidiose og jernmangel er i et nyt studie blevet sammenlignet med forebyggelse af coccidiose ved brug af oralt Toltrazuril. Arkivfoto

Injektion med Forceris til forebyggelse af coccidiose og jernmangel er i et nyt studie blevet sammenlignet med forebyggelse af coccidiose ved brug af oralt Toltrazuril. Arkivfoto

Muligt sundere tarme efter fravænning

Resultaterne blev fremlagt af Line Diness, dyrlæge og Key Account Manager hos Ceva Animal Health i forbindelse med hendes forsvar ved fagdyrlægeuddannelsen i sidste uge.

- Det er opløftende, at injektion af Forceris 24-96 timer efter faring kan forbedre tilvæksten for pattegrise i farestalden. En forbedret tilvækst kunne tyde på, at grisene forlader farestalden med sundere tarme og dermed en større robusthed i klimastalden og videre i produktionen, forklarer Line Diness.

Gennemsnitlig oocyster pr. gram pr. kuld ved hhv. oralt Toltrazuril og injektion med Forceris. Kilde: Ceva

Gennemsnitlig oocyster pr. gram pr. kuld ved hhv. oralt Toltrazuril og injektion med Forceris. Kilde: Ceva

Mindre sygdomsbelastning ved injektion

Studiet viste også, at injektion med Forceris førte til udskillelse af færre oocyster end ved brug af oralt Toltrazuril. Oocyst udskillelsen forekommer normalt 5-6 dage efter infektion. Oocyster, som er coccidiernes æg, kan efter 1-3 dage i staldmiljøet smitte andre grise.

- Når man er i stand til at mindske oocyst udskillelsen, kan man reducere omfanget af smittede grise og graden af sygdom hos den enkelte gris. Det tyder på, at sygdomsbelastningen for grisene er mindre, forklarer Line Diness og fortsætter:

- Vi ved fra tidligere studier, at coccidierne ødelægger tarmcellerne på deres vej gennem tarmen og nedsætter tarmens modstandsdygtighed overfor andre smitstoffer, som også kan give diarré. Derfor er det supervigtigt, at grisene er godt beskyttet mod coccidierne fra start, slutter Line Diness, som nu kan kalde sig grisefagdyrlæge.

Gennemsnitlig fæcesscore pr. kuld ved hhv. oralt Toltrazuril og injektion med Forceris. Kilde: Ceva

Gennemsnitlig fæcesscore pr. kuld ved hhv. oralt Toltrazuril og injektion med Forceris. Kilde: Ceva