10 procents fejl kan koste 6.000 kroner pr. 1.000 slagtesvin

Foder er den dyreste udgift i produktionen, derfor er det vigtigt at sikre at det bliver blandet korrekt efter foderoptimeringen. Det påpeger rådgiver i Velas, Peter Mark Nielsen.

- En snegl der hænger på blanderen, kan snildt påvirke med 80 kg, påpeger han og fortæller, at man i Velas ofte ser en forskel på 30 procent ved silokontrol. Nogle gange endda endnu mere.

For at sætte betydningen af blandesikkerheden i relief, forklarer han, at hvis man for eksempel bruger 10 procent mere mineralforblanding end planlagt på foderoptimeringen, kan det betyde det en ekstra omkostning på cirka 6.000 kroner pr. 1.000 producerede slagtesvin. Modsat så falder produktiviteten markant, hvis der er tale om underforsyning.

Jævnligt tjek

Derfor råder Peter Mark Nielsen til, at man blandt andet jævnligt kontrollerer vejesystemet under blanderen.

Det skal være uberørt, hvilket vil sige, at der skal være fleksible overgange mellem rør og blander. Manchetterne skal være bevægelige, og der må ikke stå redskaber op af blanderen, fremgår det af Velas’ nyhedsbrev Trynekontakten.

Når det kommer til tjek af vejeceller, så anbefaler han, at man kan bruge en kendt vægt, som man kan fordele på blanderen. Det kan for eksempel være fire vanddunke á hver 25 kg.

- Kontrollen af vægten skal gøres både, når blanderen er tom og fuld, bemærker han.

Suppler med silokontrol

Peter Mark Nielsen forklarer, at selvom vejecellerne vejer rigtigt, kan der være rigtig mange ting, der påvirker blanderen, så foderet bliver forkert. Derfor er det ikke nok at kontrollere vejecellerne alene. Der skal nemlig også laves silokontrol.

Det gøres ved at indtaste de leverede mængder af råvarer, når siloen er tom.

- Dermed opnås et overblik over råvareforbruget, og det bliver tydeligt, om der i praksis forbruges den mængde, som blandecomputeren forventer, forklarer rådgiveren.