Danbred etablerer datterselskab i Belgien
Med etableringen af Danbred Belgien bliver firmaet i højere grad en integreret del af det belgiske marked, hvilket spiller sammen med strategien om at komme tættere på kunderne over alt i verden.

- Belgien er et de mest væsentlige markeder for os, så det er simpelthen et marked, hvor vi skal være stærkt til stede, forklarer Claus Fertin, adm. direktør i Danbred.
Danbred er fokuseret på at opbygge kundeorienterede datterselskaber rundt omkring i verden. Og dette inkluderer nu også Belgien, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
- Belgien er et de mest væsentlige markeder for os, så det er simpelthen et marked, hvor vi skal være stærkt til stede. Det er et meget konkurrencepræget marked med professionelle griseproducenter, hvilket gør det endnu vigtigere for os at sikre vores direkte tilstedeværelse, forklarer Claus Fertin, adm. direktør i Danbred.
Målet med etableringen af Danbred Belgien er at udvikle et tættere samarbejde direkte med de belgiske kunder, så firmaet fortsat kan levere verdensklasse genetik og fantastisk service her, lyder det fra Danbred.
- Vi vil gerne etablere os som kundernes samarbejdspartner, og den bedste måde at gøre dette på, er ved at være til stede lokalt på markedet. Danbred tror på, at etableringen af Danbred Belgien vil bringe virksomheden tættere på kunderne, siger Peter Thomsen, Regional Sales Manager, Western Europe, i Danbred.
Etableringen af det belgiske datterselskab er sket i samarbejde med den mangeårige Danbred-partner Danapig.
- De belgiske kunder kender således allerede til Danbred-genetik og virksomhedens højeffektive avlsdyr, hvilket giver Danbred Belgien et forspring på markedet, da virksomheden kan bygge oven på flere års fokuseret arbejde på markedet, skriver Danbred.