Der er stort fokus på tiltag i landbruget og i korn- og foderbranchen, der kan medvirke til at reducere udledningen af klimagasser i landbruget og fødevareproduktionen. En stor andel af landbrugets klimaaftryk findes i husdyrproduktionen, hvor foderet udgør en høj andel af det samlede klimaaftryk.
Foderbranchen og landbruget arbejder netop derfor på at finde strategier til at udvikle og udnytte nye fodermidler og foderkoncepter, der kan reducere klimabelastningen i husdyrproduktionen.
Det oplyser Dakofo (Brancheforening for korn- og foderstofbranchen i Danmark) og Seges Innovation i en fælles pressemeddelelse udsendt i forbindelse med generalforsamlingen fredag i Dakofo.
Foreningen har sammen med de danske fodervirksomheder og Seges Innovation netop indgået et samarbejde, der munder ud i projektet »Klimaaftryk på foderet«.
Fælles grundlag og metode
Projektet skal skabe fælles grundlag og metode til at udregne og deklarere foderets klimaaftryk. Projektet tager afsæt i The Global Feed LCA Institute (GFLI-foderdatabasen) som den europæiske foderbranche-organisation Fefac står bag. EU-Kommissionen anbefaler at anvende data, som overholder reglerne om Product Environmental Footprint (PEF) til at udregne klimaaftryk på forskellige produkter. GFLI-databasen er netop udviklet ud fra EU´s PEF-regler. Derfor er det helt korrekt og naturligt at anvende GFLI-databasen som grundlaget for at beregne klimaaftrykket på foder – med senere mulighed for at vurdere klimaaftrykket af landmandens salgsprodukter såsom smågrise, mælk, æg og slagtedyr.
I meddelelsen oplyses det endvidere, at et af projektets formål er at udvikle metoder og guidelines til implementering og videreudvikling af foder-databasen GFLI, der skal fungere som et robust grundlag for udregning af klimaaftryk på foder i Danmark.
GFLI-foderdatabasen er i dag ganske veludviklet med data på over 1.000 fodermidler fra forskellige lande, men der er fortsat mangler, da det tager tid at udvikle en globalt dækkende database. Disse mangler skal projektet være med til at kortlægge, og derefter skal der tages initiativ til at udarbejde såkaldte Livscyklusvurderinger (LCA) beregninger på udvalgte fodermidler, så vi er endnu bedre rustet i foderbranchen og i dansk landbrug til at anvende klimadata på bedrifterne.
Fra jord til bord
LCA-beregningerne bruges som et delelement til en livscyklusvurdering, der vurderer hvilke potentielle miljøpåvirkninger og ressourceforbrug, der er knyttet til et givent produkt. I dette tilfælde produktionen af fodermidler og sidenhen i værdikæden for produktionen af mælk, grise-, fjerkræ- og oksekød.
Idéen med dette er at tænke hele produktets livscyklus ind fra jord til bord i klima- og miljøvurderingen. Ifølge initiativtagerne handler det altså om at se på hele produktets livscyklus og ikke kun fokusere på en enkelt del heraf.
Ved at kigge på produkterne i et livscyklusperspektiv sikrer man, at indsatsen koncentreres, der hvor det giver størst muligt klima- og miljømæssig gevinst.
Det er ikke alt, der er på plads
- Vi har på internationalt plan i foderbranchen arbejdet med udviklingen af klimadata på foder i et godt stykke tid, og vi er stolte over lanceringen af GFLI-foderdatabasen. Databasen rummer i dag i omegnen af 1.000 fodermidler med klima- og miljø data på de forskellige fodermidler. Der mangler dog fortsat en række fodermidler – herunder fodermidler som anvendes blandt andet af den danske foderbranche og landbruget. Derfor er det vigtigt at få udvidet antallet af danske fodermidler i GLFI foderdatabasen, så der kan tegnes et endnu mere præcist billede af, hvor foderstofbranchen og landmændene kan lave en indsats, så klimaaftrykket kan mindskes, fortæller Claus Saabye Erichsen, teamchef hos Dakofo.
Eksempler på manglende foderdata i GFLI-foderdatabasen er økologiske fodermidler, en række fodertilsætningsstoffer, grønne proteiner og grovfoder.
- Netop grovfoder udgør i kvægbruget en væsentlig del af foderrationen, og uden GFLI-kompatible data for grovfoder er det ikke muligt at udregne eller optimere på det samlede klimaaftryk fra foderet i kvægbruget, udtaler Nicolaj Ingemann Nielsen, chefkonsulent for HusdyrInnovation, Seges Innovation.
Klimaoptimering
- Uden det nye samarbejde og det nye fælles projekt vil der ikke kunne udvikles en samlet platform for foder som klimavirkemiddel til grise-, fjerkræ- og kvægbruget, og samtidig vil billedet af foderforbruget ikke være tilstrækkeligt til at lave en målrettet klimaindsats her i Danmark. Derfor er det vigtigt, at vi får implementeret grundlaget for klimadeklarationer på fodermidler og foderblandinger i samarbejde med fodervirksomheder, landbruget, fødevarevirksomheder, samt FEFAC og GFLI, slutter Finn Udesen, chefkonsulent for Center for Klima & Bæredygtighed, Seges Innovation.
Projektets mål er i sidste ende, at mere fyldestgørende klimaberegning på fodermidlerne munder ud i klimaoptimerede foderblandinger, som stort set alle bedrifter kan tage i anvendelse, samt at være det virkemiddel der har en af de største indflydelser på fødevareprodukternes klimaaftryk og dermed også reducerer husdyrproduktionens klimaaftryk.
Klimaaftryk på foderet
● Projektet »Klimaaftryk på foderet« er finansieret af Promilleafgiftsfonden for Landbrug
● Deltagere i projektet omfatter: Seges Innovation, Dakofo og virksomheder fra foderbranchen
● Formålet er at understøtte landmandens muligheder for at iværksætte tiltag til forbedringer, der bidrager til den grønne omstilling af landbrugsbedriften med foder og fodring som virkemiddel
● Målet med projektet er at implementere grundlaget for klimadeklarationer på fodermidler og foderblandinger, samt at bidrage med viden om foder som virkemidler, der giver landmanden det bedste grundlag for at iværksætte tiltag til forbedringer
●GFLI-databasen bygger på internationalt afstemte regler for miljø- og klimaaftryk for fodermidler. Den europæiske foderorganisation FEFAC har koordineret udviklingen af GFLI i Europa. Tilsammen er Dakofo, foderbranchen og Seges enige om, at GFLI er fremtidens værktøj til udregning af foderets klimaaftryk
Kilde: Seges Innovation og Dakofo