Ny genetik har ændret på rutiner og resultater i soholdet på Grønbo

Fundet af afrikansk svinepest i Tyskland den 10. september 2020 blev for Claus Bruun Jørgensen, Grønbo i Tinglev, startskuddet til at sætte saneringen for Ap6 i værk og samtidig forsøge sig med ny genetik i produktionen.

Med totalsaneringen var det oprindeligt planen, at opstarten i januar 2021 skulle foregå med et 100 procent skift fra DanBred til Topigs Norsvin (TN70). Der kunne imidlertid ikke skaffes Topigs Norsvin-polte nok, så de første fire hold blev af genetik fra DanBred.

- De hold har vi stadig i besætningen, fortæller driftsleder Charlotte Delf, der dermed nu arbejder med en besætning bestående af 2.200 søer, hvoraf de 80 procent er af TN70-genetik og resten DanBred.

Selvom det ikke var målet at have både TN70 og DanBred repræsenteret i staldanlægget, glæder Charlotte Delf sig alligevel over, at teamet i stalden nu for alvor får syn for sagen ved de fordele og ulemper, som henholdsvis TN70 og DanBred repræsenterer.

Søerne er lige gamle, det er samme staldsystem, foder og management – og besætningsanalysen har fulgt dem hele vejen, da TN70 og DanBred-søer er markeret i e-kontrollen, så det er let at føre statistik over, hvad de hver især kan præstere.

Holdbare søer

I soholdet hos Grønbo er søerne nu ved at fare for tredje gang, og mange er drægtige for fjerde gang i den stadig unge besætning, og Charlotte Delf oplever, at det er vanskeligt at finde slagtesøer blandt TN70. Søerne er fortsat sunde, robuste og ligger lavt i antallet af dødfødte.

- DanBred-søerne slagtes oftest på grund af for mange dødfødte, yveret eller dårlige ben, fortæller Charlotte Delfs, idet vi går forbi et par søer, der er mærket op til slagtning. Den ene med et sokort, der viser, at den senest har præsteret 24 levendefødte og fem dødfødte.

- Det er altså også 29 fostre i det hele, påpeger driftslederen om soen, der må ud efter fjerde læg, og hun hentyder til, at det jo også fører til langvarige faringer, når søerne skal føde så mange.

- Det er fint nok med 40 grise pr. årsso, men man skal også se på, hvad det koster at komme derhen. Der er også noget etik i det, lyder det fra Charlotte Delf, der her blandt andet hentyder til den øgede pattegrisedødelighed, som de mange levendefødte fører med sig.

Driftslederen vurderer desuden, at det slider på søerne med så mange levendefødte og så lange faringer. Med mange ammesøer betyder det også, at man har flere, der står over i løbeafdelingen, så det går også ud over reproduktionen.

- Det er jo hele vejen rundt. Det er ikke kun antal levendefødte. Besætningsanalysen viser jo også, at dødeligheden er højere hos YL end TN70 – 59 mod 48 for hele perioden fra ankomst den 12.01. 2021 til den 5. februar 2022, mens udsætning til slagtning ligger på 10 procent hos TN70 mod 27 procent hos YL.

- Og det er bare træls at slæbe døde søer ud, understreger Charlotte Delf.

Balance i antal levendefødte

Driftslederen kan derfor konstatere, at der er fordele og ulemper ved både TN70 og DanBred. For selvom fordelene vejer tungt ved de færre levendefødte hos TN70, så skal smågrisekontrakten naturligvis også opfyldes.

- TN70 mangler lige nu lidt på levendefødte, for at vi kan opfylde aftalen om en årlig produktion af 75.000 smågrise. Så vi bliver nødt til at supplere med yderligere et hold DanBred-polte, forklarer driftslederen.

Dog håber hun, at besætningens TN70-søer kommer op i det antal levendefødte, der skal til for at kunne levere samtlige af de grise der skal til.

- Vi faldt desværre for PRRS1 under indsættelse, og det er vanskeligt at sige, hvor påvirket dyrene er blevet af virus i forhold til præstationen ved de første læg, fortæller Charlotte Delf om gyltene, der dermed fravænnede under PRRS-virus i udbrud.

Hun har dermed en forventning om, at den nye genetik på bedriften nok skal præstere. For der er flere fordele ved, at søerne ikke får så mange levendefødte.

- De får færre, men større grise, og søerne har en god malkeevne og gode patter. De får i gennemsnit 16,2 levendefødte grise, og det er også, hvad de har patter til. Så de passer deres grise selv, påpeger Charlotte Delf, der sammen med staldens øvrige ansatte virkelig mærker, at de næsten ikke skal lave ammesøer i de uger, hvor der kun er TN70 i farestaldens sektioner.

- Da vi kun havde DanBred i stalden, tog det nattevagten 2-3 timer at klare arbejdet med faringerne. Nu kan det klares på en time.