Undgå leverdrejninger i farestalden

Leverdrejninger koster døde søer. Det er derfor værd at tage gode råd til forebyggende tiltag til sig. Velas har sat fokus på problemet i deres seneste nyhedsbrev.

Hele 42 procent af spontane dødsfald blandt søer skyldes leverdrejninger.

Jordbrugsteknologstuderende og praktikant Emma Friis Lauritsen sætter fokus på netop denne problematik i den seneste udgave af nyhedsbrevet »Trynekontakten« fra Velas.

Ifølge Emma Friis Lauritsen formodes det, at leverdrejninger kan fremprovokeres af store mængder foder og højt indhold af råprotein.

I nyhedsbrevet giver hun tre råd til, hvordan risikoen for leverdrejninger kan nedsættes.

Overspisning og for få daglige udfodringer

- Ved fodring minimum tre gange i døgnet nedsættes risikoen for leverdrejninger, lyder det fra Emma Friis Lauritsen.

Hun påpeger endvidere, at man skal være opmærksom på, at energikoncentrationen i foderet til diegivende søer skal være tilpas høj, så den fysiske volumen ikke bliver unødig stor.

 

Proteinindholdet i foderet

Blandinger med et højt indhold af protein – altså over 125 g ford. råprotein pr FE – mistænkes, ifølge Emma Friis Lauritsen, også for at stimulere vækst i levervævet.

Uønsket fermentering

Endelig peger Emma Friis Lauritsen på teorien om, at uønsket fermentering af foderet i soens mave-tarmsystem danner en øget gasproduktion, som medfører udspilet mavesæk.

- Dette kan medføre skader på den bindevævsstruktur, der fastholder leveren på sin plads.

Læs mere om Fodring af grise

Foder er ikke bare foder - det er en hel videnskab. Bliv inspireret af branchens førende og få viden om den nyeste forskning inden for fodring af grise.

Læs mere her

Læs også