Porcus Årsmøde i ny form i Fredericia

Med mange faglige emner, god mad og underholdning tiltrak programmet for Porcus Årsmøde 2023 over 500 svineproducenter og deres medarbejdere.

520 svineproducenter og deres medarbejder hentede blandt andet faglig viden med hjem fra årsmødet i Fredericia.

- Vi har valgt at tage chancen og holde vores årsmøde ét sted i stedet for tre steder, som vi gjorde sidste år.

Dyrlæge Kristian Viekilde kunne byde velkommen til 520 tilmeldte svineproducenter og deres medarbejdere i Messe C i Fredericia, hvor Porcus i år havde valgt at samle kunder fra alle landsdele ét sted, fremfor at afholde årsmøde flere steder flere dage i træk.

Mødet forløb ligeledes for første gang med en sideløbende engelsksproget linje, så dyrlæger og eksterne oplægsholdere var på podiet to gange på henholdsvis dansk og engelsk i løbet af eftermiddagen.

Højaktuelle emner var på banen i løbet af den faglige eftermiddag, inden aftenen bød på middag og underholdning med skuespiller og komiker Brian Lykke.

De mange fremmødte fik både en status på PRRS-sanering, et indblik i mulighederne og de produktionsmæssige og økonomiske resultater der kan hentes i optimering via data. Endvidere fik deltagerne fremtidsperspektiverne i alternativer til kirurgisk kastration, gode råd og vejledning på vejen til at få smågrisene i superligaen, mulighederne i mælkeanlæg og minivådfodringsanlæg og ikke mindst et indblik i Agrocuras forventninger til fremtidens økonomi.

Læs også