VEZG-smågrisenotering er uændret

VEZG-smågrisenoteringen er uændret 88,00 euro (655,49 danske kroner). Ligeledes er den tilsvarende notering for 8-kilos grise også uændret 58,10 euro (432,89 danske kroner).

Det oplyste Danske Svineproducenter fredag.

- Efterspørgslen er fortsat større end udbuddet på det tyske smågrisemarked. Imidlertid er tyske slagtesvineproducenter ikke villige til at betale meget mere for nye smågrise for tiden. Som situationen p.t. ser ud, er det ikke sandsynligt, at smågrisenoteringerne vil fortsætte med at stige uden nye prispositive impulser fra det tyske slagtesvinemarked, skriver producentforeningen.

Ifølge foreningen er markedssituationen i Holland ikke anderledes. Efter den tyske slagtesvinenotering var steget med 5 cent i forrige uge, steg den tyske VEZG-smågrisenotering med 3,50 euro (26,07 kroner). Imidlertid steg de vigtigste hollandske smågrisenoteringer kun med 0,50 – 1,00 euro (3,72 – 7,45 kroner).

- Det viser, at der ikke er meget potentiale til prisstigninger på smågrisemarkedet for tiden uden markante stigninger i slagtesvinenoteringerne, skriver Danske Svineproducenter.

Læs også