Danish Pig Genetics får ny genetik-frontfigur
Danish Pig Genetics har rebbet sejlene til en kamp om at levere avlsmaterialet i den danske svineproduktion Det er sket ved at selskabet har hyret den erfarne genetiker, Mahmoud Shirali som intern chefgenetiker.

Mahmoud Shirali er en etableret genetiker med ti års erfaring med udarbejdelse af statiske modeller for vigtige økonomiske parametre for svineavl, blandt andet ved udarbejdelse af horisontale modeller til samlet analyse.
Han får til opgave at føre an i udviklingen af selskabets ambitiøse avlsprogram i tæt samarbejde med teamet af nuværende genetikere hos Roslin Technologies.
- Vi er glade for at kunne byde Mahmoud velkommen i Danish Pig Genetics. Vi har søgt efter en erfaren og kompetent genetiker, der kan gå i front med udvikling og optimering af vores ambitiøse avlsprogram, og det har vi fundet i Mahmoud Shirali, fortæller Lars Dall, administrerende direktør i Danish Pig Genetics P/S og fortsætter:
- Med sin tungtvejende videnskabelige erfaring, ledelseskompetencer og ekspertise inden for svineavl og genetik vil Mahmoud Shirali indtage en central rolle i forhold til at udvikle og sikre vores innovative avlsprogram. Mellem Mahmoud, Roslin Technologies og partnervirksomhe-derne i Danish Pig Genetics står vi utroligt stærkt i forhold til at kunne tilbyde vores kunder genetik i verdensklasse både i dag og i fremtiden.
Mahmoud Shirali, der har mere end ti års erfaring med svinegenetik og avl, kommer senest fra en stilling som senior genetiker ved Aarhus Universitet.