Greenpeace-aktion mod familien Kjær Knudsens svinelandbrug

- Vi driver et stort landbrug med store stalde. Men det er netop årsagen til, at vi siden 2008 løbende har kunnet investere i den mest moderne miljøteknologi på vores landbrug, siger Kim Kjær Knudsen. 17 aktivister invaderede tirsdag morgen familiens ejendom. Greenpeace-talsmand forsvarer aktionen.

Tirsdag morgen vågnede den sjællandske landmandsfamilie Kjær Knudsen op til en Greenpeace-aktion på »Vanløsegård«, der ligger mellem Ringsted og Holbæk.

Ifølge Greenpeace var 17 aktivister klatret op for at montere et 42 meter langt banner på taget af den største stald med påskriften »Giv Danmark landet tilbage – stop svinefabrikkerne«. På gårdens fodersilo hængte aktivisterne desuden et 9x7 meter stort banner op, hvor der stod »Stop svineriet«.

- Det er ikke rart, når nogen trænger ulovligt ind på ens ejendom. Det er lidt ligesom, hvis man har tyve. Det er rigtigt træls at opleve. Ikke mindst fordi vi jo synes, vi driver en moderne virksomhed, og gør hvad vi kan.

- Og jo, vi driver et stort landbrug med store stalde. Men det er netop årsagen til, at vi siden 2008 løbende har kunnet investere i den mest moderne miljøteknologi på vores landbrug, siger Kim Kjær Knudsen til Effektivt Landbrug.

Nyeste miljøteknologi

Kim Kjær Knudsen driver sammen med sine to brødre Anders og Knud og deres far, Peter, en af landets største svinebedrifter i selskabet Kjaer Knudsen Agriculture A/S. 

På nogle af familiens nyeste staldanlæg har man blandt andet bygget såkaldte »Intellifarm«-stalde med hybridventilation og gyllekøling. Ifølge firmaet AgriFarm, der står bag »Intellifarm«-konceptet, så opsamler staldene størsteparten af ammoniak- og lugtemissionen fra dyrene.

Det betyder ifølge producenten, at man fra landbrugene med den nye teknologi effektivt reducerer belastningen af nærmiljøet, ligesom man har mulighed for at etablere en større husdyrproduktion uden at øge den samlede forurening og uden nabogener.

200 kemiske stoffer lukkes ud

Fra Greenpeace lyder det derimod, at naboerne til svinegårdene hos familien Kjær Knudsen plages af hovedpine, kvalme, opsvulmede øjne, diarré og åndedrætsbesvær.

»De frygter, at de bliver syge af de mange kemiske stoffer, der ledes ud fra staldene«, skriver foreningen i en pressemeddelelse udsendt koordineret med, at aktionen på »Vanløsegård« gik i gang i går morges.

I skriver i jeres pressemeddelelse »mange kemiske stoffer«. Hvad er det for kemiske stoffer?

- Jeg kan ikke dem alle på stående fod. Men det er op imod 200 kemiske stoffer. Herunder metan, svovldioxid og sulfider, som lukkes ud via udluftningen, lyder det fra landbrugspolitisk rådgiver i Greenpeace og tidligere DR-journalist Kristian Sloth.

Lukkes der ulovlige kemikalier ud fra staldene?

- Nej. Ikke ulovlige. Men sagen er, at havde det været en anden industri, så havde der været grænseværdier for, hvad der måtte lukkes ud. Men for landbrug er der mig bekendt kun konkrete krav til forventet lugt- og ammoniakemission. Landbrug reguleres som landbrug, men store dyrefabrikker er industri og bør reguleres som industri. siger Kristian Sloth.

Produktionen på landbrugene er altså ikke ulovlig?

- Nej, ikke ulovlig. Men de bør reguleres som industri, fastslår Kristian Sloth.

Store gener i hele landet

I skriver i jeres pressemeddelelse, at I har talt med en række naboer, der føler sig generet af svineproduktionen på Kjær Knudsens gårde. Hvor mange er »en række naboer«?

- Vi har talt med otte-ti familier i nærheden. Derudover er der miljøgrupper fra Tuse Næs (nord for Holbæk, red.) og fra Jungshoved (Sydsjælland, red.). Og vi har mange cases fra hele landet, hvor folk oplever store gener.

- Jeg siger ikke, at alle naboer bliver syge. Slet ikke. Men der er problemer med svineproduktionen i hele landet, pointerer Kristian Sloth fra Greenpeace.

De samme som altid

Hos Kim Kjær Knudsen er oplevelsen en anden. Han oplever, at det er en lille gruppe, nogen siden 1980’erne, som har været imod svineproduktionen i området.

- Det er de samme tre naboer, som synes vores produktion har været træls. Det går flere årtier tilbage, konstaterer den sjællandske landmand.

Læs også