Manglende medarbejder support koster

Når medarbejdernes mange spørgsmål står ubesvarede hen og der ikke er nogen til at træffe de væsentlige beslutninger, kan omkostningerne hurtigt løbe løbsk.

Landbruget nærmer sig den periode på året, hvor arbejdsgiveren kan være optaget af sæsonarbejde, som stjæler den tid han burde benytte til staldsupport.

Derfor er det vigtigt at der er både en telefon Hotline og direkte staldsupport, imens landmanden selv er optaget.

- Der skal ikke ske mange misforståelser, i stalden, før det kan blive en dyr høst og så periode, siger svinekonsulent i LMO, Anders Peter Andersen.

Der bør altid være en medarbejder til stede, der kan træffe væsentlige beslutninger når det brænder på.

- Løsningen er at leje sig til de nødvendige kompetencer, siger Anders Peter Andersen, og fortsætter:

- vores svinerådgivere har typisk baggrund som ledere i svineproduktion og netop derfor kan de træde til når landmanden ikke selv har tid.

For svineproducent Henrik Buhl Børkop betød samarbejdet med LMO, at han og familien kunne tage på ferie med ro i maven.

- Jeg benyttede mig af denne support, da min familie og jeg rejste til USA for nogle år siden. Aftalen var at Anders Peter Andersen skulle have telefonvagten, hvis der skulle opstå akutte udfordringer i min svineproduktion.

I forlængelse af telefonvagten, blev der også gennemført et par uanmeldte besøg på bedriften. Alt sammen for at sikre at effektiviteten ikke faldt under familiens ferie.

- Besøgende havde til formål at tage hånd om medarbejderne" siger Henrik Buhl Børkop, og afslutter:

- Vi holdt ferie med god samvittighed, med viden om at der var nogen der tog hånd om både mine grise og mine medarbejdere.

En aftale med en ekstern driftsleder kan tilpasses til de individuelle behov, men indeholder typisk et eller flere af følgende elementer

  • Kendskabsbesøg inden høsten starter
  • Telefon kontakt i et løbende interval
  • Adgang til telefon hotline efter behov
  • Stald gennemgang efter behov
  • Praktisk hjælp ved: hovedløbningen, fravænningen eller levering af grise

Læs også