Porcint Circovirus type 2, eller PCV2, er almindeligt forekommende og findes sandsynligvis i de fleste danske besætninger. Virussen er især kendt for at kunne medvirke til PMWS – Postweaning Multisystemic Wasting Syndrome.

Nu kan en ny vaccine til grise i alderen fra 3 uger og op aktivt immunisere mod PCV2-virus, oplyser firmaet bag vaccinen, Orion Pharma Animal Health

Der gives én enkelt injektion med vaccinen Suvaxyn Circo, og beskyttelsen indtræder 3 uger efter. Derefter vil vaccinen i en periode på 23 uger efter vaccination reducere virusmængden i blod og lymfevæv samt spredning via afføring forårsaget af infektion med PCV2, lyder det fra Orion Pharma.

Vaccinen Suvaxyn Circo er receptpligtig og gives som én injektion i nakken med en dosering på 2 ml. Vaccinen indeholder et inaktiveret, rekombinant kimært porcint circovirus type 1 med porcint circovirus type 2 ORF2-protein.

Virkningen sker ved, at grisens immunsystem stimuleres ved frigørelse af antigener over længere tid. I forhold til slagtning er der en tilbageholdelsestid på 0 dage.

Svin