Signifikant lavere tilvækst hos pattegrise med kindlæsioner
Danvet har undersøgt effekten af tandslibning i en besætning, hvor omkring halvdelen af de 60 kuld, der indgik i undersøgelsen, fik slebet tænder.
Danvet har undersøgt, om grisenes tilvækst påvirkes af tandslibning, og sideløbende har de indsamlet data for kindlæsioner, behandlinger med antibiotika og dødelighed. Arkivfoto
Danvets dyrlæger har mulighed for at indsamle data for produktivitet fra et meget stort antal besætninger. Det giver dem en helt unik mulighed for at undersøge årsagssammenhænge. Senest har Danvet Data undersøgt, om grisenes tilvækst påvirkes af tandslibning, og sideløbende har de indsamlet data for kindlæsioner, behandlinger med antibiotika og dødelighed.
Rutinemæssig tandslibning er som bekendt ikke tilladt, men tandslibning må anvendes, hvis der ses skader på yver og/eller kuldsøskende. Ifølge Danvet er der i en afprøvning fra Seges tidligere set tendens til flere døde grise, hvis der ikke slibes tænder, men også flere grise med inficerede tænder efter tandslibning. Grisenes tilvækst blev ikke målt i denne afprøvning, men i praksis opleves det ofte, at grisene vokser bedre, når der slibes tænder, hvilket kan give et økonomisk incitament for tandslibning.
Indvirkning på tilvækst og kindlæsioner
I Danvets undersøgelse viste den gennemsnitlige tilvækst hos tandslebne og ikke-tandslebne grise sig at være den samme. Til gengæld var antal grise med kindlæsioner signifikant forhøjet i gruppen, der ikke fik slebet tænder, mens antallet af døde og behandlede grise ikke er forskelligt i de to grupper.
På trods af at den gennemsnitlige tilvækst ikke viste de store afvigelser, så har kindlæsioner alligevel en indflydelse på grisens vægt.
Hos grise, der havde mindst én kindlæsion, sås signifikant lavere tilvækst. I gennemsnit var tilvæksten fra kuldudjævning til dag 18 på 3,95 kilo hos grise uden læsion og på 3,53 kilo hos grise med en kindlæsion.
Undersøgelsen viste dog ikke en statistisk sikker forskel på tilvæksten i forhold til, om grisene havde læsion på kun den ene eller begge kinder. Den gennemsnitlige tilvækst var dog lavest hos grise med læsion på begge kinder.
Forskelle hos yngre og ældre søer
Yngre søer (1.-3. lægs søer) fik i denne undersøgelse grise, der gennemsnitligt vejede 0,05 kilo mere end de ældre søers grise ved kuldudjævning – denne forskel var statistisk sikker. Ved 18 dages alder vejede grisene hos de yngre søer en anelse mere, men hverken vægt ved 18 dage eller tilvækst var signifikant forskellig fra de ældre søer.
Til gengæld viste undersøgelsen, at der var en tendens til flere døde grise i kuld fra ældre søer, samt at grise hos ældre søer havde lidt flere kindlæsioner.
Når dyrlægerne ser isoleret på effekten af tandslibning for henholdsvis yngre og ældre søer, var resultatet magen til det samlede resultat: Signifikant færre kindlæsioner med tandslibning hos både yngre og ældre søer, men ingen forskel på tilvækst, antal behandlinger og dødelighed.
Ifølge Danvet kan resultatet imidlertid være anderledes i andre besætninger, idet det afhænger af eksempelvis søernes mælkeydelse. Og på trods af den manglende effekt på grisenes tilvækst kan tandslibning stadig være en rigtig god idé, som i alle tilfælde vil nedsætte antallet af grise med kindlæsioner. Det må i hver enkelt besætning vurderes, om omfanget af disse læsioner er stort nok til, at der bør slibes tænder på grisene.
Der indgik i alt 60 kuld i undersøgelsen, 29 med tandslibning og 31 uden tandslibning. Find alle resultater under nyheder via Danvet.com.
