Sortering af polte giver større kuld og mere holdbare søer

Hvor tunge skal poltene være for at sikre den optimale kuldstørrelse? Og hvad skal der til for at sikre, at søerne har den ønskede holdbarhed? Det var nogen af sprøgsmålene, da Seges Svineproduktion kiggede nærmere på sammenhængen mellem vægt, alder og rygspæk.

I dag kan specialkonsulent hos Seges Svineproduktion, Thomas Sønderby Bruun, komme med en klar anbefaling:

- Det handler i bund og grund om at optimere på poltene, inden man løber dem. For at sikre, at de kan præstere optimalt, skal man sørge for at fodre dem, så de er helt klar til en efterfølgende drægtighed. På den måde får man det klart største udbytte, siger han.

Konklusionen er, at det i høj grad handler om at få den rigtige mængde rygspæk på poltene – uden at det samtidig betyder, at de bliver for tunge.

- Der er en klar sammenhæng mellem kuldstørrelsen og poltens vægt og vi fandt, at for hver 10 kg tungere polten er ved løbning, stiger kuldstørrelsen med 0,4 totalfødte grise pr. kuld. Samtidig er der en klar sammenhæng mellem tykkelsen af rygspæk og holdbarheden af søerne i form af andelen af søer, der løbes til andet kuld, siger Thomas Sønderby Bruun.

En af anbefalingerne er, at man forsøger at fodre poltene med den anbefalede foderkurve, som slutter på 2,9 FEso og med et foder med et moderat lysin- og proteinindhold.

- Har en polt ikke den rigtige vægt eller tykkelse af rygspæk ved løbning, så er fejlen sket. Derfor er det en god idé at sortere poltene, når gennemsnitsvægten i stien er omkring 100 kg, så polte der er for magre og lette ikke insemineres i første omgang. Så kan disse polte insemineres, når de har de ønskede huld, men ved en lidt højere alder end planlagt, siger Thomas Sønderby Bruun.

Optimeret polteflow og bedre udnyttelse

På Varde Midtgård ser driftsleder Rasmus Sørensen store fordele ved at arbejde fokuseret
med fodring af polte inden løbning.

- Før vi gik i gang med afprøvningen, havde vi ofte nogle store polte. De gav rigtigt fine kuldstørrelser i første kuld, men så kom en pæn andel af dem ikke i brunst efter fravænning og derfor røg de ud af produktionen. Desuden blev vores søer meget store, og det er ikke en holdbar løsning, siger han.

Efter Thomas Sønderby Bruuns anbefalinger har Rasmus Sørensen og medarbejderne sat fokus på at undgå, at poltene bliver for gamle og tunge inden løbning.

- Vi kunne se, at en større andel af poltene i vores ene besætning, hvor vi anvender brunstsynkronisering, nåede frem til løbning
til andet kuld, og har sat fokus på brunstsynkronisering i den anden besætning for at sikre en bedre polteudnyttelse. Andelen af polte, der løbes til andet kuld vil altid variere, men når vi opnår, at 95-97 procent af poltene når frem til løbning i andet kuld, er det toppen. Derfor skal det også vise sig i den anden besætning, hvor vi har ligget omkring 88 procent, forklarer Rasmus Sørensen.

Hvis en polt ikke lever op til de kriterier, der er sat, må den stå over til næste hold og dermed vente med at få ornekontakt. I mellemtiden kommer den på et tilpasset foder med lavt lysin- og proteinindhold, som får den til at være indenfor grænserne for, hvad der er optimalt.

Der er også sket ændringer i foderstrategierne til polte, og desuden er det besluttet, at polte, der ikke har tilstrækkeligt med rygspæk, holdes tilbage.

- Det fungerer rigtigt godt for os. Den eneste ulempe, vi kan se er, at vi ikke får løbet alle de polte, vi normalt gerne vil. Til gengæld oplever vi så en bedre holdbarhed på søerne efterfølgende, og i det lange løb er det vigtigere for os, fortæller Rasmus Sørensen.

hka