bannerPos

Én dårlig diegivningsperiode behøver ikke at blive til flere

Ifølge SvineRådgivningen skal man ikke være for hurtig til at kassere en so på grund af en enkelt dårlig præstation i egen-fravænning. - Hvis yveret er sundt og funktionelt, starter det forfra med mælkeproduktion i en ny cyklus, lyder det blandt andet fra konsulenterne i nyhedsbrevet »SvineNyt«. Arkivfoto: Camilla Bønløkke
31-03-2020 10:54

Nogle farestaldspassere har den opfattelse, at en so der ligger lavt i antal egen-fravænnende grise ved det seneste kuld, ikke kan komme op i et højere niveau igen for de næste kuld. Men det er langt fra tilfældet. Det forklarer SvineRådgivningen nærmere om i deres seneste nyhedsbrev.

- Man skal ikke lade en enkelt dårlig diegivningsperiode spille én et psykologisk puds. Det kan koste dyrt, for man risikerer at sætte en god so ud for tidligt eller bruge flere ammesøer end nødvendigt.

Konsulenterne hos SvineRådgivningen advarer i deres seneste nyhedsbrev »SvineNyt« om at være for hurtig til at kassere en so på grund af en enkelt dårlig præstation i egen-fravænning.

- Hvis yveret er sundt og funktionelt, starter det forfra med mælkeproduktion i en ny cyklus, og så bør soen i teorien, som det mindste, kunne fravænne det antal grise, som den har patter. Det skal være udgangspunktet for den måde, man betragter soen og hvor mange grise, den kan fravænne, lyder det fra konsulenterne.

Mange faktorer spiller ind

Når det gælder den enkelte so, er det ifølge SvineRådgivningen vigtigt at tælle antal patter før faring i farestalden, ligesom det også er vigtigt at få det skrevet på soens tavle eller et andet synligt sted, så det kan ses af alle i stalden.

Ved en sammenligning med andre besætninger, kan det være svært at forstå, hvis man ikke kan matche de bedste i egen-fravænning. Gør man noget galt? Er antallet af flytninger af grise for højt og dermed også flytning af smitstof igennem farestalden? Her minder konsulenterne om, at der er mange faktorer, der medvirker til, hvor gode søerne er til at passe deres egne grise.

For det første kan det være at besætningen har sygdomme, der gør søerne eller pattegrisene svækkede fra starten. Få det tjekket med dyrlægen og vær sikker på, at der er ro i besætningen. Der kan for eksempel også være toksiner i foderet, der giver yverødemer og det kan være en besætning med mange gamle fede søer, der ikke malker ordentligt.

Der kan også være problemer med stafylokokker, hvis grisene har skrabesår på knæene, tænder der bliver slebet for meget, eller for eksempel manglende hygiejne ved kastration.

Ifølge konsulenterne er det forskelligt fra besætning til besætning, hvad der er galt og det er vigtigt, at man får tænkt sig om og fundet frem til, hvor skoen trykker i besætningen.

cab

 

Fokuspunkter hos den diegivende so

Konsulenterne hos SvineRådgivningen giver i deres seneste nyhedsbrev en række særligt nyttige fokuspunkter til kampen om en højere egen-fravænning.

● Hvis grisen holder op med at aftage mælk fra patten, fordi den for eksempel dør, bliver syg eller at grise bliver byttet uhensigtsmæssigt og slås om andre foretrukne patter, kan det give problemer. Den ubrugte kirtel begynder i værste fald at tilbagedanne sig ret hurtigt. Det sker på mindre end 24 timer

● Mælkeproduktionen kan ikke reddes i den individuelle kirtel, når tilbagedannelsen har nået et »point of no return«. Det sker efter 40-60 timer, uden grisene har diet på patten. Hvis der bliver diet på patten efter 24 timer uden mælkefjernelse, reduceres mælkeudbyttet med cirka 25 procent i hele soens laktationsperiode

● Sørg for at der er plads til soens yver i farebøjlen, og at den ikke går ind på patterne. Der er forskel på, hvor meget et yver fylder, når en so ligger ned. Læg mærke til, om bøjlen dækker for flere patter ad gangen. Tjek at pattegrisene kan nå hver enkelt pat

● Hvis soen er brugt som ammeso, kan et lavt fravænningstal skyldes, at grisene er flyttet for sent, og de ikke er kommet i gang. Eller det kan være en so, der har fået alle de små grise, som derfor også er kommet for sent i gang

● Vær opmærksom på, at det for 1. lægs-søer kan være vanskeligt at holde gang i alle patter, hvis de får de mindste grise

● Hvis en for eksempel 14 dage gammel gris dør, så pas på med at sætte en anden gris til soen. Den nye gris er måske vant til at patte et andet sted på pattesættet, og så bliver der uorden i hele rækken og man nedsætter mælkeydelsen i hele kuldet.

● Det kan være vanskeligt at huske historikken for hver enkelt so og derfor er det en god ide at skrive de vigtigste ting ned på sotavlen. Jo mere info, man har fra soens seneste faring, jo bedre udgangspunkt har man, når man ser soen igen

Kilde: SvineRådgivningens nyhedsbrev »SvineNyt« Marts 2020

Noteringen falder igen-igen

Noteringen for slagtesvin falder igen med 30 øre, og er nu på 11,10 kroner, selv om coronanedlukningen af Europa ser ud til snart at være et overstået kapitel.

Nu skal der forskes i loftshøjden på svinetransporter

Lovgivningen kræver at smågrises velfærd tilgodeses - også under transport. Et af elementerne heri er loftshøjden i bilerne. Der eksisterer imidlertid ingen videnskabelig dokumentation for, hvad loftshøjde betyder for grisene. Det skal et nyt forskningsprojekt give viden om.

Helms forbereder generationsskifte

I løbet af de næste tre år vil der blive gennemført et generationsskifte hos Helms TMT, fortæller den nuværende frontfigus, Kristian Helms.

GPS skal guide til fleksibel naturpleje

60 kreaturer har fået GPS-halsbånd på for at hjælpe Landbrugsstyrelsen med at finde vej til mere fleksible og attraktive tilskudssystemer til naturpleje.

Fik minister i tale om §3-forbud og efterafgrødekrav

Fælles for §3-dyrkningsforbuddet og det fremrykkede efterafgrødekrav er, at nogle landmænd oplever det, som om de får en stor økonomisk øretæve og usikkerhed om fremtiden, lyder det fra SLF, der forleden gik til miljøministeren med urimelighederne.

Overvældende tilslutning til Hobro Dyrskue

Der er tilmeldt 34 katalognumre til den første digitale udgave af Hobro Dyrskue. - Det er helt overvældende, lyder det fra arrangørerne.

Den danske foodservicebranche er på vej tilbage

Salget af Arla Pro-produkter er fordoblet, siden coronakrisen var på sit højeste tilbage i marts måned, og de seneste to uger er efterspørgslen steget med 30 procent. Det vidner om en foodservicebranche, som er på vej tilbage, lyder det fra Arla Pro.

Sæd-smitte fra Mors 2 afkræftes

Analyse afkræfter, at sæd fra Mors 2 har været kilden til PRRS i to produktionsbesætninger.
Side 1 af 1852 (37032 artikler)Prev1234567185018511852Next