Valle kan blive til spiritus

Med hjælp af ny teknologi fra DTU kan man bruge den laktose, der findes i vallen fra osteproduktion til alkohol.

Det oplyser DTU på deres hjemmeside. Den nye teknologi kan især komme mindre mejerier, der ikke selv har teknologien til at bearbejde vallen, til gode. Med en patenteret teknologi, der med hjælp af mælkesyrebakterier omdanner mælkesukker i ostevallen til ethanol, der bruges i spiritus.

- DTU Fødevareinstituttet har fokus på bedre udnyttelse af råvarer i fødevareproduktionen for at minimere ressourcespild. Den nye teknologi kan skabe et nyt produkt af et spildprodukt, som mejerierne i bedste fald kun kan tjene lidt på, og som ofte er et miljøproblem, siger Peter Ruhdal Jensen fra DTU Fødevareinstituttet til instituttets hjemmeside.

Til formålet har instituttet dannet virksomheden Alcowhey, der med hjælp af den patenterede teknologi skal assistere mindre mejerier med at danne produktet, der så kan sælges til destillerier.

Selskabet, der efter planen får en startkapital på 3 milliarder kroner, har sikret sig en halv milliard i støtte fra investerings- og udviklingsselskabet Capnova.

- Alcowhey-processen har en række fordele sammenlignet med tilsvarende gærteknologier, som gør den attraktiv selv i lille skala og den alkohol, vi kan producere er meget ren og velegnet til spiritus, tilføjer Peter Ruhdal Jensen.

Læs også