En tilfredsstillende bekæmpelse af problemgræsser kræver, at man allerede fra efteråret får taget effektivt hånd om problemet.

- Afhængig af ukrudtstrykket griber man i de håndtag, der er nødvendige, og her kan det absolut også være en mulighed at vælge ikke at så vinterkorn. Men hvis man har vinterkorn, så er sensåning gerne i kombination med falsk såbed særdeles effektivt, når ukrudtstrykket er højt, lyder det fra Søren Lykkegaard Hansen fra Bayer.

- For at få den bedste effekt på især problemgræsser med Mateno Duo og Prosulfocarb, der markedsføres som Fidox, Roxy, Boxer med flere, skal jorden gerne agere som en medspiller.

Jorden skal have lov til at »sætte sig«, så der opnås den bedste kontakt med ukrudtet, frø og kimstængel.

To års forsøg

Ifølge Søren Lykkegaard Hansen er den ideelle timing omkring kornets stadie 10-11, lige når køresporene er synlige, og afhængigt af såtidspunkt vil det være 7-14 dage efter såning.

- Med de stigende problemer med græsukrudt rundt om i landet satte vi tilbage i efteråret 2019 et omfangsrigt forsøgssetup i gang i samarbejde med lokale rådgivningscentre blandt andet på Bramstrup ved Odense, målrettet løsningen på især de tre problemgræsser rajgræs, agerrævehale og væselhale.

- Vi gentog forsøget igen i efteråret 2020 med reviderede forsøgsplaner, efter hvad vi lærte af det første år, slutter Søren Lykkegaard Hansen fra Bayer.

Det rette sprøjtetidspunkt for ukrudt i vintersæd i efteråret

De tre vigtigste pointer, vi skal tage med os fra forsøgene over de seneste to år, er:

● Behandling ved st.10-11 er mest effektivt (med jorden som medspiller)

● Der er synergieffekt ved tankblanding af Mateno Duo og Prosulfocarb

● Tankblanding af Mateno Duo og Prosulfocarb har været bedst på alle græsser (husk det kun er muligt i vinterhvede og triticale)

Kilde: Bayer